Lidt omkring Wingsuit disciplinen

At flyve sin krop frit deroppe på den blå himmel er intet mindre end en udlevelse af en af menneskets tusinder år gamle og allerhedeste drømme. Det er præcis det, vi kan i dag med en wingsuit. Den moderne wingsuit har luftfyldte aerodynamisk udformede vinger, som gør det muligt at svæve langt omkring med tyngdekraften som motor. Oplevelsen er hel enestående. Wingsuit disciplinen er forholdsvis nyetableret men er allerede godt integreret faldskærmssporten. Der er nu blevet udviklet konkurrenceformer, hvor der i "Performance" dystes i 3 underdiscipliner (Time, Speed og Distance), hvor man i sidste ende så finder en Overall vinder. Det er primært her at vi, i Danmark, konkurrerer.
Det er en disciplin som både kombinere mentalt fokus, korrekt udstyr, kropsbevidsthed og lidt "nørderi" i forhold til den data, men får fra sin GPS-enhed.
Danmark har igennem de seneste år været en del af den internationale verdenselite. 

Du kan så småt give dig i kast med disciplinen, når du har gennemført 200 faldskærmsspring og har opnået godkendelse til FS (formationsspring). Herefter åbner wingsuit disciplinen en masser af muligheder.
Dansk Faldskærms Union råder over særlige start wingsuits som kan udlånes. Vi har både på Jyllands- og Sjællandssiden erfarne wingsuit instruktører, der kan grunduddanne og godkende dig effektivt og sikkert. Det videre forløb foregår ved årlige wingsuit uddannelseskurser eller via et koncentreret projektforløb over en hel sæson for de allermest engagerede.

De seneste år er det blevet populært at deltage i ”Wingsuit flocking” som er formationsflyvning. Fra 2-4 springere og helt op til store formationer. Verdensrekorden er på 100 wingsuit springere i en samlet flok. ”Wingsuit flocking” finder sted både i Danmark men også i udlandet.
 

MØD VORES WINGSUIT TALENT

Stefan Holebæk fra Nordjysk Faldskærmsklub er talentatlet i 2025 inden for wingsuit. 


RESULTATER
Ved Nordisk Mesterskab i Wingsuit 2025 fik Stefan Holebæk en samlet 7. plads ud af 14 deltagere.

Ved konkurrencen slog Stefan sin egen distancerekord og nåede et samlet resultat i distance på 3444 m.





Stefan Holebæk ved NM i Wingsuit 2025