Velkommen til faldskærmssporten!
Kom ind i verdens bedste springfælleskab, hvor du som medlem af DFU er velkommen til at benytte alle springpladser i landet. Vi er Dansk Faldskærms Union - i daglig omtale DFU - og som medlem af en faldskærmsklub er du automatisk medlem hos os.
I DFU er der to mulige veje at gå som elev for at lære faldskærmsspring, så du kan springe selv på himlen. Men det er forskelligt hvilke klubber, der tilbyder hvilke uddannelsesforløbI
Du kan enten tage en solo static line-uddannelse eller AFF-uddannelsen (AFF står for Acceleret Frit Fald). Når du vælger static line-vejen springer du alene fra flyveren med vejledning fra din instruktør og hjælp fra hopmester i flyveren.
På AFF-uddannelsen springer du sammen med to instruktører.
Her får du en kort introduktion til begge uddannelser til at blive C springer og få faldskærmscertifikat, som du skal have for at springe uden instruktør.
Når du kommer ind i faldskærmssporten, vil du opleve endnu flere udviklingsmuligheder. Måske bliver du bidt af FS - formationsspring, Freefly, Wingsuit eller andre discipliner. Eller du kan senere uddanne dig til instruktør, udtjekker, dommer eller tandemmaster. Der er mange muligheder!
Blue skies!
Har du spørgsmål til faldskærmsspring, kan du skrive til os på dfu@dfu.dk
AFF med to instruktører