DFU er GRØNT FORBUND under DIF. Derudover er vi med i natur og miljø forum i DIF som samles ca. hver 2. måned, hvor nye tiltag og problemstillinger tages op blandt medlemmerne. Medlemmer af dette natur og miljø forum er alle GRØNT FORBUND med DIF’s miljøkonsulent som hovedansvarlig. Vi er pt. 14 forbund/unioner, der er godkendt, som GRØNT FORBUND herunder bl.a. hang og paraglider forbundet (DHPU).
Kravene til grønt forbund er:
- forbundet har udarbejdet egen miljøkodeks
- forbundet har indført incitamenter over for klubberne til at agere miljøansvarligt
- forbundet har indført en række anbefalinger til den enkelte idrætsudøver
- forbundet har udpeget en politisk valgt og en administrativ person, klubberne kan henvende sig til på natur-, miljø- og planlægningsområdet
- forbundet tilskynder egne medlemmer til at deltage i lokalt arbejde på natur-, miljø- og planlægningsområdet
- forbundet arbejder med høringssvar på natur-, miljø- og planlægningsområdet med relevans for forbundet
- forbundet skal vælge yderligere et indsatsområde med udgangspunkt i forbundets egen situation
- Miljø
- DFU's miljøpolitik
- Grønt forbund under DIF
- Hvad kan man gøre for miljøet?
- Råd og vejledning generelt
- Links og klub miljøansvarlige
Hvis klubben ønsker at få tjekket op på energiforbrug og forbedringsmuligheder i klubhuset, har kommunerne en gratis energikonsulent til rådighed. Kontakt egen kommune eller udviklingskonsulenten i DFU for yderligere information.
Kommunerne støtter som hovedregel til energiforbedringer til klubhuse. Kontakt egen kommune eller udviklingskonsulenten i DFU for mere information.
Ved støjberegning af fly er der flere variable muligheder. Kontakt udviklingskonsulenten for uddybende information og vejledning.
Ved brændstofafgifts refusion burde dette fungere og være på plads i alle kommuner men kontakt udviklingskonsulenten i tvivlstilfælde eller se mere under links og klubmiljøansvarlige.
Fornyelser af miljøgodkendelser er som regel noget der bliver varetaget af klubberne selv eller alternativt flyvepladsudvalget. Kontakt gerne udviklingskonsulenten hvis der opstår problemstillinger.
For at imødekomme klager fra omkring værende naboer, skal klubbestyrelsen, gerne formand eller næstformand, følge op på disse ASAP og eventuelt tage en direkte snak med den enkelte nabo der har indberettet klagen inden ”de løber løbsk”.
Afholdelse af en årlig nabodag eventuelt i samarbejde med hele flyvepladsen, kan imødekomme mange spørgsmål og dermed forebygge klager på længere sigt.