MØD PRÆCISION LANDSHOLDET

Præcisionsdisciplinen udføres fra 900-1100 m. i hold af 4 - 5 personer. Man åbner sin faldskærme lige efter exit fra flyveren, og flyver ned og lander på en madras med en elektronisk målskive. Springeren sigter med hælen mod målskivens nulpunkt - også kaldet ”dead-center” - der er 2 cm i diameter. Det giver en score på 0, hvis man rammer plet, ellers registreres landingspunktet med det antal cm man er fra pletten, ud til 16 cm. Vinderen er den springer med færrest cm scoret over de sprungne runder.
Holdets samlede resultat består af de fire laveste scorer i hver runde.

At lande på en 2-krone igen og igen kræver koncentration og et godt kendskab til sin skærm i alle vejrforhold. For at komme så langsomt ned til målet som muligt, springer man i større faldskærme end normalt. Når man er på et niveau, hvor det drejer sig om cm, bruger man også en speciel sko, der er spidset til i hælen så den kan sættes præcist i dead-center.

DFU arrangerer præcisionscamps er åbne for alle, også dig der lige har fået B-certifikat. Her vil du få den grundlæggende præcisionsteori og coaching, og du springer sammen med de danske landsholdsspringere. På disse camps kan du låne en præcisionsskærm, hvis du ikke selv har adgang til én i din klub. Disse camps bliver annonceret på dfu.dk og på FB med info om sted og tilmelding.

Danske præcisionskonkurrencer er for ALLE - der opdeles i klasser, så man konkurrerer direkte med andre, som er på samme niveau som én selv. C-rækken er for springere i elev-skærme, og er en oplagt mulighed for nye faldskærmsspringere at komme ud og teste flyvefærdighederne på en sjov måde, uanset om man vil fortsætte med præcision, eller vil videre i en anden disciplin.

Det danske præcisionslandshold i 2025 består af Michael Burmester (VAF), René S. Hansen (NJFK), Kasper Højbak (NJFK) og Erik "Pinky" Hougaard (NJFK). Den sidste plads deles af Peter Milton Bendt (VAF), Kenneth Willander (NJFK) og Mathias Mortensen (NJFK).

 

Kasper Højbak ved DM Præcision 2024


PRÆCISION UDVIKLINGSPROJEKT
I 2022 startede René Sølbeck Hansen et talentudviklingsprojekt op for at udvikle yngre talenter inden for præcision.