Nu kan I søge DIF og DGI'S foreningspulje

DIF og DGI har netop åbnet op for ansøgninger til foreningspuljen, hvor der står mere end 40 mio. kr., som har til formål at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling. 

  • Har I som klub lyst til at lave et tiltag, så I kan få medlemmerne tilbage efter den lange corona-adskillelse. Eller så I kan tiltrække nye medlemmer?
  • Har I behov for nyt grej/udstyr?
  • Ønsker I at lave et socialt arrangement i foreningsregi for de medlemmer, som har kæmpet med social isolation under corakrisen?
  • Har I en drøm om, hvordan jeres klub kan udvikles, men I har ikke penge til at realisere den?

Kan I svare ja til et af disse eller andre spørgsmål om udvikling af idrætsforeninger, så bør I søge DIF og DGI’s foreningspulje, der netop er åbnet for ansøgninger for 2021.

I 2018-2020 har DIF og DGI's foreningspulje støttet over 3.500 initiativer med samlet cirka 130 millioner kroner, inkl. en del faldskærmsklubber i deres stræben på at skabe endnu mere aktivitet og blive en federe klub for nye og "gamle" medlemmer.

Læs mere om, hvad I kan søge om støtte til, og om hvordan I søger, lige her www.dif.dk/stotte