DFU har fået ny AFF-examiner
Instruktørudvalget kan med glæde meddele, at Tom Jørgensen fra AFC er udpeget som DFU's nye AFF-examiner.
Der var flere ansøgere, og det var et særdeles kvalificeret felt.
Instruktørudvalgsformand Ditte Jacobsen udtaler: "Det glæder mig, at vi har så mange passionerede og dygtige AFF instruktører i Danmark, der gerne vil dele deres erfaringer, og være med til at løfte niveauet og sikre AFF fremtid i det danske faldskærmsmiljø".
Generelt ses en større fastholdelse igennem AFF-uddannelsen, så derfor er det også en styrkelse, at der nu er to AFF-examiners i DFU.
AFF står for Acceleret Frit Fald og betyder, at din faldskærmsuddannelse foregår i fuldt frit fald efter, at du har foretaget et introduktionsspring (solospring) i en af klubberne i Danmark.
Du får igennem denne fritfalds-uddannelse mulighed for at komprimere og kombinere øvelser og hurtigere nærme dig det endelige faldskærmscertifikat. For at opnå faldskærmscertifikat kræves dog minimum 40 gennemførte spring, pakkecertifikat samt et antal prøver både i fritfald, skærmflyvning og reglerne for faldskærmsspring.
Tom Jørgensen bliver AFF-examiner sammen med Rasmus Thomsen fra Kolding Faldskærmsklub (KFK).
Instruktørudvalget byder hermed Tom velkommen som examiner og ser frem til et godt samarbejde, .