Et inspirerende aktivitetsseminar er overstået
Traditionen tro så afholdtes DFU's aktivitetsseminar for DFU's klubber i første weekend i oktober. Igen i år blev seminaret afholdt i Idrættens og der i den grad vidensdelt, inspireret diskuteret, og der blev naturligvis også planlagt udviklende aktivteter for det kommende år.
Aktivitetskalenderen for 2022 begynder derfor at tage form, hvilket også betyder, at bestyrelsen har taget fat i budget 2022, som præsenteres for klubberne på Formands- og budgetmødet, der afholdes lørdag d. 13. november på Hotel Munkebjerg i Vejle.
DFU's nye udviklingskonsulent satte endvidere en masse ord på det idrætspolitiske landskab, og inspirerede til, hvordan DFU og klubberne for fremtiden kan understøtte nogle af de spændende initiativer som DIF er involveret i, og som tillige har en vigtig samfundsmæssig relevans - udover det der allerede er lagt i strategiaftalen der er indgået mellem DIF og DFU. DFU's administration vil nu fokusere på, at komme ud i klubberne og tilbyde hjælp til klubudvikling, samt at gøre strategien mere konkret.
DFU har udarbejdet et mere letlæseligt overblik over DFU Strategi 2022-2025 - læs mere her
Derudover så har vi også samlet lidt billeder fra weekenden, hvor omkring 30 personer og 11 klubber deltog.
Tak til alle de deltagende for nogle gode og konstruktive dialoger.