Invitation til DFU's talent- og elitetrupper 2022

DFU's Sportsudvalg åbner hermed op for ansøgninger til DFU's Talent- og Elitetrupper 2022.

Dansk Faldskærms Union ønsker en stærk og ambitiøs elite, som kan repræsentere Danmark i internationale konkurrencer og aktiviteter. DFU's elite- og talentmiljø skal være under konstant udvikling, og bidrage til at der skabes sammenhængskraft mellem dem og bredden. Dette skal understøtte DFUs røde tråd fra ”Rookie til Rockstar”.
Det forventes derfor også, at atleterne har ambitioner om at dygtiggøre sig internationalt, og benytte de indsamlede kompetencer og erfaringer til at bidrage med at inspirere nye atleter, samt følge værdier og handlingsanvisninger, som er beskrevet i DFUs værdisæt for talent- og eliteudvikling - læs mere om DFU's værdisæt for talent- og elitearbejde nedenfor.
Træningen vil blandt andet foregå på DFU's nye kraftcentre.

I 2022 vil der tillige blive opstartet et udviklingsprojekt inden for Præcisionsdisciplinen, som betyder, at et elitespringerne tager disciplinen ud til 4 klubber fordelt over hele landet. Projektet erstatter talentprogrammet inden for Præcision - læs mere her.

DFU kraftcentre bliver unionens nationale sportslige hovedsæder, hvor sportens talent- og eliteudvikling foretages, og er en del af Sportsudvalgets udvikling af DFU’s Talent- og elitestrategi. Her vil man kunne møde landstrænerne inden for de enkelte discipliner.
DFU's sportsfaglige ledelse vil i 2022 også fokusere på andre faktorer der spiller ind, når man dyrker sin disciplin på højeste niveau.

Invitation til DFU's Elitetrupper 2022

Invitation til DFU's Talenttrupper 2022

I 2020 har DFU udarbejdet et værdisæt for Talent- og elitearbejdet i DFU - læs værdisættet her.

Har du spørgsmål til invitationerne, så er du velkommen til at skrive (nnl@dfu.dk) eller ringe (23442019) til Sportsmanager Nikolaj Larsen