DFU har fået nye AFF-instruktører
Det har længe været en kendsgerning, at fastholdelsesprocenten blandt AFF-elever er bedre end ved uddannelse af staticline elever, og vi ønsker os jo endnu flere legekammerater på himmelen, så derfor sættes der ind med lidt ekstra tryk på AFF-uddannelsen ude i de danske faldskærmsklubber. Men naturligvis kan AFF-uddannelsen ikke stå alene, da staticline uddannelsen naturligvis fortsat er rigtig vigtig.
Men det rigtig glædeligt at kunne annoncere, at DFU netop er blevet beriget med 2 nye AFF-instruktører, som skal være med til at fastholde endnu flere elever, så der kan blive ekstra trængsel og fyldt op i klubbernes flyvere med nye faldskærmsspirer.
Delegationen var taget til Spanien i håb om godt vejr og færdiggørelse af uddannelsen for de 2 AFF-instruktører, men vejret drillede i Sevilla, men til gengæld så viser Costa del Skive sig jo fra sin bedste side lige nu med det skønneste forårsvejr, så uddannelsen foregik hos West Jump.
Vi glæder os til den fortsat udvikling og fastholdelse.
Stort tillykke til 2 x Christian - Katballe, ÅFC (AFF-132) og Bahn-Larsen, WJ (AFF-133)
Tak til DFU's AFF-eksaminorer og til klubben i Skive