Ny kommunikationskonsulent i Dansk Faldskærms Union

Velkommen til ny kommunikationskonsulent

Malene Holm er per 1. maj 2023 ansat som kommunikationskonsulent frem til nytår.

Malene er oprindelig uddannet cand.mag. i dansk og arbejder sideløbende med kommunikation i Dansk Curling Forbund, desuden som freelance journalist og redaktør. Tidligere har hun  arbejdet med kommunikation, PR og digital marketing bl.a. på internationale kulturprojekter hos Dansk Kulturinstitut. Malene er ny i faldskærmssporten, men har været en inkarneret ’hestepige’ og underviser stadig i ridning.

Malene skal hjælpe til, at vi kan skabe større opmærksomhed om vores aktiviteter, få flere elever ind og al den viden, som bobler rundt om, kommer ud i hele forbundet. Der er masser at tage fat på med både DM-Ugen i Aalborg slutningen af juni, Jubilæumsstævnet i august, VR-projektet, grøn omstilling, e-læring, nye flyvere, mesterskaber og træningsaktiviteter hen over året.

Grib derfor endelig fat i Malene, hvis I har historier, aktiviteter eller events, som vi skal have fortalt bredere ud om.

 

Malene er ansat 10 timer om ugen og kan kontaktes på mkh@dfu.dk. Telefon 2620 5887 eller på facebook.