Landeværn flyver hjem med solidt resultat fra VM i CP

VM i Canopy Piloting 2024 er overstået i Pretoria, i Sydafrika, med et flot resultat for Jonas Landeværn Kristensen med en samlet 17. plads blandt de 49 deltagere. I Distance fik Jonas på en 13. plads, en placering som nr. 17 i Speed og 30. plads i Præcision. Alt i alt et virkelig solidt resultat for den ældste af Landeværn-brødrene. 

Som en ekstra note kan tilføjes, at Danmarks landstræner i Canopy Piloting, Marcos Darman fra Argentina, også deltog i VM i CP og kom helt i top og kunne fejre sin bronzemedalje. Curt Bartholomew fra USA lå helt i top og tog endnu en guldmedalje med hjem til samlingen. Abdul Quabasi (UAE) vandt sølvmedalje.

Om lidt begynder så VM i FS, WS, Freefly og Freestyle, der afvikles i Beaufort, North Carolina i USA, hvor lillebror Emil Landeværn Kristensen deltager sammen med Timmi Thykjær. VM begynder d. 5. oktober og varer indtil d. 11. oktober. 

Følg med her på FAI World Skydiving Championships 2024
 

Jonas Landeværn Kristensen. 


Vinderne af VM i CP 2024, Individuel kategori.

Topbillede: Springer ved VM i Canopy Piloting 2024. Alle fotos: Mathilda DV.