Hils på DFU's nye bestyrelse 

Solen skinnede over Middelfart, da DFU afholdt repræsentantskabsmøde lørdag d. 15. marts 2025. På mødet fremlagde bestyrelsesformanden sin beretning og der blev uddelt Sportspokalen og Fortjenstpokalen.

Sportspokalen blev givet til Silas Hedegaard fra Østjyllands Faldskærmsklub for hans og Jonas Hallers gode initiativ FS 3-way cuppen og Fortjenstpokalen blev givet til DFU's tidligere formand Flemming Olsson. Flemming kunne desværre ikke være tilstede ved DFU's Repræsentantskabsmøde lørdag, da han var afsted i KDA - Kongelig Dansk Aeroklub's tjeneste. Så pokalen kommer til ham på anden vis. 

På mødet var der ekstraordinært valg til bestyrelsesformand, da formand Louise Staal-Thomsen på forhånd havde meddelt, at hun ville stoppe efter fem år på posten, da hun havde svært ved at forene familie-, arbejds og foreningslivet. Bestyrelsen indstillede næstformand René Steen Hansen, ØFK, til posten, som blev ensstemmigt valgt som formand for en 1-årig periode. Til næstformandposten indstillede bestyrelsen Patrick Kronborg, KFK, der har været 2. bestyrelsessuppleant i et år. Patrick Kronborg blev enstemmigt valgt til næsteformandsposten for en 2-årig periode.

På valg var også AU-formandsposten, da Mark Albrecktsen, WJ, havde valgt ikke at fortsætte på grund af udstationering i USA. Derfor indstillede bestyrelsen Christine Nielsen, OFC, til posten. Christine Nielsen blev enstemmigt valg til den ledige post for en 1-årig periode.

Mark Albrecktsen stillede i stedet op til 1. bestyrelsessuppleant og blev enstemmigt valgt til posten.
 

Øvrige medlemmer af bestyrelsen fortsætter på deres poster. DFU's bestyrelse ser derfor sådan her ud

René Steen Hansen, ØFK (bestyrelsesformand) 

Patrick Kronborg, KFK, (næstformand)

Martin S. Mikkelsen, VAF (teknisk sekretær)

Jørgen Funk, FDK (økonomiansvarlig)

Christine H. Nielsen, OFC (AU-formand)

Natascha Enoch-Larsen, SDV (SU-formand)

Mark Albrektsen, WJ, (1. bestyrelsessuppleant)

Michael Arthur Brodersen, VAF, (2. bestyrelsessuppleant)


René Steen Hansen har sprunget siden 1999, både freefly og CP og er tidligere formand for ØFK.

"Jeg ønsker at fortsætte den gode udvikling i unionen og tror, at vi er på rette vej. Jeg vil gerne arbejde for at synliggøre, hvad DFU kan gøre for klubberne og hvad vi kan gøre sammen. Også for udvikligen af sporten. Jeg ser også, at der bliver et pres på klubberne ud fra kommende faktorer, hvor vi skal hjælpe hinanden med at finde plads i landskabet og i luften," siger bestyrelsesformand René Steen Hansen.

På repræsentantskabsmødet blev vedtaget bestyrelsens forslag til ændringer i vedtægtsændringer.

Læs referat fra Repræsentantsskabsmødet 2025



Formand Louise Staal-Thomsen aflagde sin sidste formandsberetning efter fem år på posten.