Tilmelding til instruktøreksamen oktober 2025
DFU og Instruktørudvalget inviterer hermed til Instruktøreksamen 2025, som finder sted i Idrættens Hus, Brøndby, fra fredag den 24. oktober til søndag den 26. oktober 2025.
Eksamen henvender sig til:
- Alle instruktørelever, der opfylder kravene jf. UB 51.
- Instruktør-II, som ønsker at avancere til Instruktør-I og opfylder kravene jf. UB 51.
Deltagerne kan se frem til et intensivt og spændende eksamensforløb med både teoretiske og praktiske prøver. Overnatning og fuld forplejning er inkluderet i deltagergebyret, og der skal indstilles en hjælper fra hver klub.
Tilmeldingsfristen er søndag den 21. september 2025.
Den fulde indbydelse med alle praktiske oplysninger, program og tilmeldingsvejledning kan læses i vedhæftede indbydelse.
Bemærk, at jeres klub muligvis kan søge kursusstøtte til at få dækket udgifterne af jeres kommune. Her finder du vores vejledning.