Præcisionsresultat i særklasse fra René Sølbeck Hansen
DFU-springere har i denne uge været afsted med Det militære faldskærmslandshold til CISM - 47. World Military Parachuting Championship i Qatar, hvor militærhold fra 36 nationer konkurrerede i både FS 4-way, Præcision og Stilspring. Det blev det tyske hold, som løb med mesterskabet - for mænd. Og det koreanske kvindehold.
Samlet opnåede Det milifære faldskærmslandshold en placering på 11.pladsen med en 12. plads i FS 4-way og en 21. plads i Præcision, hvor holdet lagde godt ud i de første runder, men fik det sværere i den sidste halvdel af runderne.
Et resultat i særklasse lavede René Sølbeck Hansen, der tidligere på året vandt DM i Præcision. René lå helt i toppen med 4 cm indtil allersidste runde, hvor han så laver 7 og ender med et resultat på 11 cm. Men et sindssygt flot resultat!
Fotos: Det Militære Faldskærmslandshold
Læs også om DM Præcision 2025, der i år blev afholdt i Skive af Faldskærmsklubben West Jump
