Hvad roder vi egentlig med i DFU lige nu..

Selvom om kontoret for nogen er langt væk, både geografisk og mentalt - spekulerer du nogengange over, hvad der sker i DFU'sbestyrelsen..
Så er der lige nu gang i rigtig mange ting, som både har indflydelse på den korte og længere horisont.

Vi har skitseret nogle af de ting der arbejdes med pt.

Budget 2017

Budgettet er over os og deadline for indsendelse af input for klubber og udvalg er søndag d. 8/10.
Det vil givetvis være sidste år, at budgetfase har denne form, som den har i år, da DFU fremover skal arbejde mere målrettet med den 4-årige strategi, som der netop nu arbejdes med.

Klubudviklingsseminar 

Alle DFU klubber er indkaldt til det årlige klubudviklingsseminar, hvor klubberne på tværs af landet og i nærområdet deler viden og diskuterer problemstillinger, som også har indflydelse på hele DFU.

Derudover så er der sat tid af til DFU's strategiarbejde..

Strategiarbejdet i DFU

Efter et længere udredningsarbejde i forhold til kulturministeriet, så har DIF og DGI udarbejdet en ny idrætsvision for Danmark.

Vi skal blandt andet ha mere idræt for pengene, mere præcist, så skal vi ha mere idræt for de ca. 250-300 millioner, som tilgår DIF årligt.

Derfor er fordelingsnøglen, som DFU har arbejdet efter i mange år nu nedlagt og skal erstattes af unionernes egne 4 årige strategier, hvor den kommende økonomiske støttestruktur hægtes op på disse strategier.

DFU er igang og har allerede fået de første input fra nøglepersoner i unionen. Næste input er ved årets klubudviklingsseminar.

Bestyrelsen og administrationen

Udover den daglige 'drift' af unionen, så deltager bestyrelsen livligt på DIF årsmøde, KDA's rep.møde, disciplinseminar ogklubudviklingsseminar, tager til samarbejdsdialogmøde med DZDK, skal til at samle og beslutte DFU budget for 2017, forbereder deltagelse på MU seminaret og budget- og formandsmøde i november.

 

Så der sker en masse i DFU..