Fantastisk bedrift af dansk springer
Michael "Mike" Petersen, NJFK har nu nået endnu en imponerende milepæl i de 41 år han har været aktiv.
12.000 spring er netop passeret i en flot, lang og fortsat aktiv karriere. Mike startede sin faldskærmskarriere i februar 1976 og har siden da "forladt" et fly i luften mere end 12.000 gange.
Mike har igennem mange år været blandt de bedste præcisionsspringere i Danmark og deltaget i et utal af nationale og internationale konkurrencer med en masse flotte præstationer og oplevelser til følge.
Derudover så har Mike igennem sin mangeårige frivillige indsats uddannet de fleste af DFU's nuværende tandemmastere i form af sit mangeårige virke som tandemexaminer. Opgaven som tandemexaminer valgte Mike dog at overlade til Martin Bro Andersen og Peter "Tømrer" Christensen for 2 år siden.
Derudover så har Mike igennem mange år uddannet rigtig mange elever i sit virke som I-59 (Instruktør I'er).
En forening eller en union er afhængige af ildsjæle og kernefrivillige, som yder en frivillig indsats for at andre kan uddannes og mærke det unikke ved eksempelvis faldskærmssporten - derfor skal der lyde en stor tak til Mike for sin indsats for DFU og et stort tillykke med de første 12.000 spring.
..og heldigvis er det fortsat muligt at møde en aktiv Mike på springpladserne