Julekalender: Hvem er DFU-nissen, der helst tager ned flyet?
I anden uge i december blev DFU-nissen også gættet! Det er Rasmus Nielsen, som er vores stærke pilotfaglige ressource i DFU og i mange år både har fløjet faldskærmsfly og Airbus 320.
En af ledetrådene var, at ugens nisse helst tager flyet ned, og en anden at nissen har fløjet med faldskærmsspringere siden, før han måtte køre bil - 17 år, og har fløjet for stort set alle danske klubber og springpladser.
Vi spurgte Rasmus om, hvordan er det at være faldskærmspilot?
- Vi er ca. 50 aktive DFU faldskærmspiloter i Danmark. At flyve med faldskærmsspringere er en af de mest krævende former for flyvning, da man skal sikre høj præcision - både ift. optimale flyveruter, men især at finde det korrekte afhopspunkt under hensynstagen til vind og vejr.
- Det bedste ved at være faldskærmspilot er, at man kan kombinere sjov flyvning med socialt fællesskab. Personligt har faldskærmsflyvningen givet mig masser af gode venskaber og erfaringer, som jeg har kunnet bruge både indenfor og udenfor sporten.
Under Pilothjørnet på hjemmesiden kan du læse mere om at være faldskærmspilot.
Fotos: Privatfotos
