Årets store videndelingsseminar
DFU's bestyrelse har inviteret klubber og udvalg til årets klubudviklingsseminar, som foregår i weekenden 30. september - 1. oktober, og som i den grad står i "hvilken-vej-skal-DFU-de-næste-4-år's" tegn.
12 klubber, 4 discipliner og de 2 tekniske udvalg er repræsenteret, samt DFU's bestyrelse - ialt mere end 30 personer.
Et af fokusområderne i den næste periode er, at dele DFU's nye 4 årige strategi op i operationelle mål for bestyrelsen, klubberne og udvalg.
Strategien vil danne grundlag for rigtig mange initiativer og aktiviteter der vil blive prioriteret de næste år.
DIF's bestyrelse har besluttet at støtte DFU med ca. 1,5 mio. om året til udvikling af unionen i den retning, som strategien lægger op til. Endvidere så bruger DFU, som tidligere år, ligeledes unionens egne midler til at udvikle sporten. Der har været arbejdet med at udvikle DFU's strategi det seneste år, så det næste skridt er nu, at der arbejdes på, så det bliver synligt for klubberne og udvalg, hvilke veje DFU skal de næste år.
Et andet af fokusområderne er mere nært forestående, nemlig DFU's budget for 2018, som naturligvis også vil tage udgangspunkt i DFU's nye strategi. Derudover så har bestyrelsen prioriteret, at seminaret ligeledes skal benyttes til at erfaringsudveksle, vidensdele og udvikle samarbejder blandt både discipliner, tekniske udvalg og klubber til gavn for alle i sporten.
Vi glæder os i den grad til, at samle DFU's frivillige, hvor vi kan inspirere hinanden til at udvikle DFU yderligere, så den generelle idræt i Danmark kan få "Mere idræt for pengene", som er en del af DIF's politiske program.
Det hele foregår i idrættens "Mekka", nemlig Idrættens Hus i Brøndby, hvor DFU og de andre 60 specialforbund til dagligt arbejder med at udvikle og bibeholde mangfoldigheden inden for idrætten i Danmark.
Se programmet for weekenden her..
Glæd Jer til at følge med i DFU's udvkling..