Formand for DFUs Sportsudvalg – skal det være dig fra 2019?

Brænder du for faldskærmssporten og for en stærk elite inden for vores discipliner, så er denne post lige noget for dig. Vi har brug for en engageret afløser til bestyrelsesposten som SU-formand til valg på repræsentantskabsmødet i marts 2019.

Som SU-formand bliver du overordnet ansvarlig for målsætningerne i DFU’s strategi, spor 4 ”DFU vil styrke den røde tråd fra udøver til talent og elite”.

Med en velfungerende bestyrelse og administration i ryggen og i tæt samarbejde med disciplinernes elitespringere og dommere, får du således rig mulighed for at sætte dit præg på den sportsfaglige udvikling af DFU. 

Dine primære opgaver og ansvarsområder vil være at: 

  • Afholde møder i sportsudvalget og sikre at SUs opgaver løses.
  • Sørge for at bestyrelsens politik for elitespringere og konkurrencer kommunikeres til SU og eliteatleterne, tilsvarende at SU’s holdninger kommunikeres til DFU’s bestyrelse
  • Vise synlighed ved DFUs konkurrencer og sikre evaluering.
  • Bistå SU-medlemmerne i at udarbejde invitationer til ansøgninger til elite-projekterne og udtage deltagere og elitespringere.
  • Bidrage til DFUs budgetproces på SU-området
  • Deltagelse i DFUs bestyrelsesmøder via fremmøde eller Skype
  • Facilitere møder og følge op på aftaler og opgaver vedr. strategispor 4, samt rapportere til DFUs og DIFs bestyrelser.
  • Diverse ad hoc bestyrelsesopgaver.

Vi ligger vægt på, at opgavelisten ikke er udtømmende eller endelig, og at du får mulighed for at præge den med egne kompetencer og i det omfang din frivillighed tillader det.

Det er desuden bestyrelsens hensigt, at der altid er en bestyrelsessuppleant dedikeret SU, som kan understøtte SU-formandens arbejde.

Sportsudvalgets opgaver står beskrevet i FBeren ab13: http://ipaper.ipapercms.dk/DanskFaldskaermsUnion/faldskaermsbestemmelser2018/?page=40

DFUs strategi, herunder spor 4 kan du læse mere om her s. 4: https://dfu.dk/sites/default/files/oplaeg_til_valg_af_strategisk_spor_final.pdf

Til gengæld tilbydes du:

  • Et særligt indblik i sporten og de bagvedliggende beslutninger
  • Mulighed for at præge og udvikle den sport du elsker
  • Mulighed for at sætte dine faglige kompetencer i spil i en frivillig kontekst
  • At styrke CVet med erfaring fra en professionel frivillig bestyrelse
  • Adgang til at netværke med ansatte og frivillige i DIFs professionelle sportsmiljø
  • At gøre en vigtig forskel for andre, dig selv og sporten

Vi opfordrer alle interesserede til at kontakte nuværende SU-formand: Anne Mine Møller Petersen, 30 67 46 62, for at høre mere om opgaven og evt. allerede nu starte op som føl, for at sikre den bedst mulige overdragelse af posten.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at få dig med på teamet.

Blue skies

DFUs bestyrelse