Tillykke til hele to Danmarksmestre i Præcision
I år var DM Præcision rykket syd for Herning, hvor DFU som en del af DIF DM-ugen var på Arnborg Svæveflyvecenter og delte luften med de elegante svæveflyvere og Dansk Svæveflyver Union på deres gode faciliteter.
Fredag kom vi godt i gang med præcisionkonkurrencen 2024, hvor 20 springere deltog og nåede fire runder færdig og kom i gang med femte runde. Lørdag blev overskyet og satte konkurrencen på pause. Da vi rundede søndag, kom vi så i gang med femte runde, selvom vejret ikke var mest medgørligt. Vinden tog til og legede med faldskærmene. Flere gange kom den over de 7 m/sek og derfor måtte Martin Mikkelsen og Torben Glud ud i flere omspring.
René Sølbeck får en nuller og fejrer det med at slå en kolbøtte på madrassen.
Tie break
Efter tre omspring stod det helt lige mellem holdkammeraterne Martin Mikkelsen (VAF) og forsvarende Danmarksmester René Sølbeck Hansen (NJFK) med et resultat på 9 cm. Det bragte dem ud i et tie break spring. Men også i dette spring satte vinden ind og konkurrencen endte med et fortsat lige resultat på 9 cm for de to topklasse springere, som blev enige om at dele guldmedaljen.
Bronzemedaljen fik det unge 18-årige talent Kasper Højbak (NJFK) med et flot resultat på 15 cm.
I individuelt B-rækken blev resultatet:
Jonas Hansen (NJFK) guldmedalje med 69 cm
Vanilla Rozarth (NJFK) sølvmedalje 612 cm
Mia Jul (WF) bronzemedalje 787 cm
Holdkonkurrencen i DM Præcision 2024
I holdkonkurrencen var det dejligt at se flere velkendte springere med. I alt deltog fem hold af både A og B-springere.
Guldmedalje: Denmark Military Team med et samlet resultat på 31 cm (René Sølbeck Hansen, Martin Mikkelsen, Torben Glud og Michael Burmester)
Sølvmedalje: Forsvaret Hold Rød med et samlet resultat på 51 cm (Karsten Hansen, John Mathissen, Erik Sørensen og Mike Petersen)
Bronzemedalje: Viking med et samlet resultat på 132 cm (Peter Bendt, Bjarne Andersen, Ermin Dedic og Michael Bøgh)
Her kan du se en samlet oversigt over resultater ved DM i præcision.
Stort tillykke til alle springere!
Og en stor tak til dommere, pilot, 1'er og frivillige for hjælp med at få DM Præcision op at flyve til DIF DM-ugen!
Fotos: Pebbes billeder, Niels Just og DFU.