Tillykke til hele to Danmarksmestre i Præcision

I år var DM Præcision rykket syd for Herning, hvor DFU som en del af DIF DM-ugen var på Arnborg Svæveflyvecenter og delte luften med de elegante svæveflyvere og Dansk Svæveflyver Union på deres gode faciliteter.

Fredag kom vi godt i gang med præcisionkonkurrencen, hvor 20 springere deltog og nåede fire runder færdig og kom i gang med femte runde. Lørdag blev overskyet og satte konkurrencen på pause. Da vi rundede søndag, kom vi så i gang med femte runde, selvom vejret ikke var mest medgørligt. Vinden tog til og legede med faldskærmene. Flere gange kom den over de 7 m/sek og derfor måtte Martin Mikkelsen og Torben Glud ud i flere omspring.

Efter tre omspring stod det helt lige mellem holdkammeraterne Martin Mikkelsen (VAF) og forsvarende Danmarksmester René Sølbeck Hansen (NJFK) med et resultat på 9 cm. Det bragte dem ud i et tie break spring. Men også i dette spring satte vinden ind og konkurrencen endte med et fortsat lige resultat på 9 cm for de to topklasse springere, som blev enige om at dele guldmedaljen.   

Bronzemedaljen fik det unge 18-årige talent Kasper Højbak (NJFK) med et flot resultat på 15 cm.


I individuelt B-rækken blev resultatet:

Jonas Hansen (NJFK) guldmedalje med 69 cm

Vanilla Rozarth (NJFK) sølvmedalje 612 cm

Mia Jul bronzemedalje (WF) 787 cm

 

Holdkonkurrencen i DM Præcision 

I holdkonkurrencen var det dejligt at se flere velkendte springere med. I alt deltog fem hold af både A og B-springere. 

Guldmedalje: Denmark Military Team med et samlet resultat på 31 cm (René Sølbeck Hansen, Martin Mikkelsen, Torben Glud og Michael Burmester)

Sølvmedalje: Forsvaret Hold Rød med et samlet resultat på 51 cm (Karsten Hansen, John Mathissen, Erik Sørensen og Mike Petersen)

Bronzemedalje: Viking med et samlet resultat på 132 cm (Peter Bendt, Bjarne Andersen, Ermin Dedic og Michael Bøgh)


Her kan du se en samlet oversigt over resulterne ved DM i præcision.


Stort tillykke til alle springere!

Og en stor tak til dommere, pilot, 1'er og frivillige for hjælp med at få DM Præcision op at flyve til DIF DM-ugen!

 

Hold øje med siden her, der kommer flere fotos fra DM Præcision 2024.

 

Foto: Niels Just.