Træningslejr sydpå og sommerens program for præc landsholdet
Præcisions landsholdet har været afsted på træningslejr i Slovenien. Først i Bled og derefter kørte holdet længere sydpå til en ny dropzone ved Metlika. Landstæner Eileen Burmester fortæller fra Metlika:
- Vi har nu været i Metlika i 6 dage. Fantastisk vejr og en skøn dropzone. Vi har vores helt egen Pilatus tilrådighed. Bestemt et sted vi kan anbefale fremover. Næste punkt på programmet er Haralds Cup i juni hos Skydive Viborg samt DM i Herning i slutningen af juni. August bliver fyldt med både civilt VM og CISM (militær VM). Derudover er der 2-3 World Cups i Tjekkiet, Italien og Østrig.
På landsholdet er Michael Burmester (VAF), René Sølbeck Hansen (NJFK), John Mathiesen (VAF), Kasper Højbak, Mathias Mortensen (NJFK) / og Milton Bendt (VAF). Flere på holdet springer også på Det Militære Faldskærmshold og det var derfor en blanding af springere fra begge hold, som var afsted.
Vil du vide mere om præcision disciplinen, kan du læse om den her på vores hjemmeside under discipliner.
