ØFK sommerlejr 3-8 juli 2017

Indbydelse til ØFK SOMMERLEJR UGE 27!

Østjyllands faldskærmsklub byder dig velkommen til endnu en fuldstændig fantastisk sommerlejr i UGE 27 fra den 3.7--8.7. På Ejstrupholm Flyveplads, 7361 Ejstrupholm mellem Horsens og Brande.

Vi starter med spring og undervisning af nye elever mandag den 3.07.17 kl. 12.00, men du kan allerede slå teltet eller campingvognen op søndag aften.

Hele ugen vil der være en C-172, og der vil være mulighed for elevuddannelse, FS-udtjek, FF-udtjek og videoudtjek.

Elever fra andre klubber er meget velkomne og du kan fortsætte din uddannelse hvad end du er på staticline, går manuel eller er uden hopmester. Det er en fordel hvis du kan medbringe eget elevgrej.

Tilkendegiv i tilmeldingen, hvad du ønsker og har brug for - så sammensætter vi et program og finder instruktører.

Onsdag aften tager vi ud og spiser stegt flæsk ad libitum i nærområdet, og lørdag holder vi grisefest med helstegt pattegris.

Torsdag aften er der klubmøde for alle interesserede, hvor vi arbejder videre med udviklingsarbejdet i klubben. (alle er velkomne!)

Der afkræves en campingafgift, en stævneafgift og betaling for forplejning foregår på stævnedagen. Betaling foregår via mobilepay.

Vi glæder os til en uge med masser af spring, udvikling, hygge og socialt samvær!

Priser:
Liftpriser - Gældende liftpriser. Se hjemmesiden www.øfk.dk 
Stævnegebyr. 50 kr. pr. dag.
Campingafgift pr. dag 20. kr.

Mad: Mad skal bestilles senest dagen før.
Morgen: 25 kr.
Middag: 35 kr.
Aften: 75 kr.
Mandag: Frikadeller med kartoffelsalat
Tirsdag: Herregårdsbøf
Onsdag: Stegt flæsk (mulighed foren anden ret, for de der ikke ønsker flæsk)
Torsdag: Koteletter i fad. 
Fredag: Karbonader med stuvede ærter/gulerødder
Lørdag: Helstegt pattegris m. diverse salater/brød 
Aftensmad lørdag: 135 kr.

Betaling foregår på stævnet.

Tilmeld dig senest mandag den 26. juni: Sommerlejr ØFK