112 førstegangsspringere på en dag..
Lørdag d. 3. september satte Aversi Faldskærmsklub 112 førstegangsspringere, som givetvis er ny rekord i DFU's historie..
Averis havde fornøjelsen af at undervise 115 nye håbefulde A1 faldskærmselever på Antvorskov kasserne fredag d. 2. September. Aversi havde lånt elevsæt fra FDK og NFK, så der i alt var 28 elevsæt til rådighed samt 2 ekstra fly, udover Aversi's eget fly, som også var venligt udlånt af FDK og NFK.
Undervisningen startede kl. 16.30 og kl. 00.30 var alle klar til deres første spring lørdag morgen. En enkelt person faldt fra under forløbet og alevantaller var derfor nede på 114 personer.
Lørdag morgen Kl. 0910 afgik første lift og kl. 1700 stod sidste A1 elev på jorden - 112 A1 elever fik derfor deres første spring, 2 elever fik kolde fødder inden exit og måtte desværre med ned igen.
Total
112 A1 elever fik derfor deres ønske opfyldt og klubben Aversi kom tilbage på landkortet med springplads fra sin oprindelige lokation på Tornelundsvej..
Da DFU's administration ikke tidligere at samlet disse informationer omkring elevholds størrelser, så er det uvist om det er "officiel" rekord i antal A1 elever sat på en dag, men det er det højest sandsynligt.
Men hvad der er endnu mere glædeligt, så er Aversi retur igen på Tornelundsvej og der pågår gode konstruktive dialoger med både kommune og lokalsamfund for den fremtidige udvikling af klubben.
Det er i al fald en flot præstation, som kun lader sig gøre med en solid frivillig indsats fra hjælpere, pakkere, instruktører, iklædere og piloter samt klubsamarbejder.