1'er: Det er utrolig givende at se, at jeg kan gøre en forskel

Bjarke, Martin og Stefan tog alle tre 1'er-eksamen sidste år. Hvad går 1'er-rollen ud på? Det fortæller de tre instruktør 1'ere om her i Martin McAirs interview med de to andre. Om at støtte hinanden, at give noget videre og give tilbage til klubben.

De tre er sammen i Odense Faldskærmscenter, og Martin og Bjarke sidder i græsset og taler sammen, mens de venter på, at eleverne lander. Første del af deres snak om 1'er-rollen, kan du læse her: Er 1'eren instruktøren med koppen, ham der ikke springer?

Er du 2'er og skal op til 1'er-eksamen, så er der tilmeldingsfrist d. 4. oktober.
 

Martin: Jeg er nysgerrig efter, hvem der kom forbi og spurgte, om du ikke bare skulle tage at gå op som 1’er.
Var det f.eks. en formand, en instruktør eller en elev?

Bjarke: Allerførst, så har det da lidt betydning at blive spurgt og opfordret til at gå op. Den anerkendelse, der ligger i det, betyder noget. Ham, der var med til at gøre en forskel i min beslutningsproces var en ny springer, der på kort tid havde logget mere end 300 spring.

Nu er vi flere nye instruktører og det, at vi tilsammen er en god flok, der solidarisk kan støtte op omkring 1’er-ansvaret og kan støtte hinanden med at tage vagter, det er altså godt. Det er vigtigt, at vi kan støtte hinanden, f.eks. med noget så enkelt som en 1’er-vagt, når det måske brænder på privat.
Jeg brænder for min klub og tilbyder mig gerne frivilligt, særligt når det gælder eleverne – og f.eks. særligt i denne tid, hvor de virkelig kan rykke fremad pga. DFUs fine september-ordning.

Nogle gange kommer man, pga. faste vagter og at man tilbyder sig frivilligt, til at bruge meget tid herude. Heldigvis er der som oftest god opbakning fra de andre instruktører. Vi ’trækker på samme hammel’ og supplerer hinanden så godt, vi overhovedet kan. Nogle kan i nogle perioder afsætte megen tid, og nogle kan afsætte lidt. Men det hele har værdi, og der er en respekt for, at det er sådan og at det kan veksle.

Martin: Hvor mange spring har du egentlig og hvad slags spring, springer du? Tænker også lige, hvor længe, du har været 2’er?

Bjarke: Jeg er tandemmaster 2.0 (er i gang igen efter en pause) og startede med det for to år siden. Jeg har lidt over 1.000 spring og springer også opvisningspring, freefly og FS - og så har jeg været 2’er i et år, inden jeg blev 1’er i oktober 2023.

Martin: Hvordan har du kvalificeret dig til at klare 1’er-eksamen? Har du nogle gode råd og tips og sidste ting at sige, inden vores elever hopper ud om lidt?

Bjarke: Ja, tag som 2’er til andre springpladser. Det betyder noget, at man kender til sporten andre steder i landet– og tag som minimum mindst til een anden klub, gerne flere. En af mine gode erfaringer med det var, at jeg flere gange stod med et stort ansvar som 1’er-føl – og jeg opdagede, at det ansvar kunne jeg håndtere.
Det har også betydning at møde 1’ere fra andre klubber.

Generelt så er 1’er-rollen fuld af forskellige udfordringer, og det gælder om at komme ud og være i dialog med de fungerende 1’ere, se deres praksis og at få indblik i, hvordan man som 1’er kan stå med mange forskellige udfordringer. Her vil man som aspirerende 2’er få indblik i, at der måske er mange ting, man kan klare samtidigt med, at man også får øje på ting, man kan blive skarp til og udfordre sig med ved at gå 1’er-vejen.
Jeg tænker også, at samarbejdet med 2’ere og 2’er-elever er et vigtigt område. Det er utroligt givende for mig at gi’ min erfaring videre og at se, at jeg kan gøre en forskel for en 2’er og en 2’er-elev.

Jeg har selv fået så mange gode råd og guidninger fra f.eks. forskellige 1’ere, så nu er jeg godt i gang med at gi’ det videre.

På vejen ind møder vi Stefan, og vi spørger ham om en kort kommentar til, hvad han tænker om det, at man som 2’er vælger at tage beslutningen om at gå 1’er-vejen.
Stefan siger her, at det betyder noget at kunne følge tingene ordentligt til dørs og at man kan sætte et stempel, når springeren, som man stempler for, fuldt ud har den viden og de færdigheder, der skal til.

Sidst, men ikke mindst, så siger Stefan: ’- og så elsker jeg jo min klub og vil gerne give noget videre!’