AFF-instruktør - måske, men bliv klogere her..
Går du og overvejer om du skal være AFF instruktør? Så er det måske i 2024, at du skal springe ud i det.
Vi (DFU's AFF-eksaminatorer) er så småt gået i gang med at planlægge AFF instruktøruddannelse. For at blive AFF-instruktør, så er der lidt krav, som man skal kunne opfylde, før man kan ansøge om at blive AFF-instruktør - dette er blandt andet følgende:
- Mindst 500 formationsspring, dog kun 400 formationsspring såfremt der kan demonstreres tilsvarende færdigheder.
- Certifikat som instruktør-I eller instruktør-II eller have virket som instruktørelev mindst 9 virkedage inden for højst 2 år.
- Deltaget i teoretisk og praktisk undervisning i skærmflyvningsøvelser på alle stader.
- Sikkerhedsudtjek af mindst 50 elever.
Du kan læse mere om kravene til at blive AFF-instruktør i DFU's Faldskærmsbestemmelser - UB.51, stk 10
For at få en idé om hvordan vi bedst gør det, så vil vi meget gerne have nogle tilkendegivelser.
Vi er endnu ikke lagt os fast på hverken dato eller format, så hvis du går med tankerne om at komme i gang med AFF-instruktøruddannelse, så anmod om at blive medlem af Facebook gruppen ”DFU AFF Instruktør 2024” - gerne inden 9. februar 2024, så vi kan komme videre med planlægningen.
At blive medlem af Facebook-gruppen er ikke en fast tilmelding men blot en tilkendegivelse.
Og hvis der er spørgsmål der trænger sig på, så tøv ikke med at tage fat i os.
Enten send en mail til aff@dfu.dk eller ring til Jonas på 53866610
Blue skies
Tom Jørgensen
Jonas L. Kristensen
William Wester