Ansøgning til Freefly projekterne
DFU's strategi er godkendt - tjek - DFU's budget er godkendt - tjek - Invitation til FF breddeprojekter - værsgo'
DFU og freefly repræsentanterne åbner hermed op for anøsgningerne til både bredde-, mentor- og talentprojekterne.
Breddeprojekt 2018
Freefly aktivitetsudvalget (FF AU) inviterer til BREDDEPROJEKT 2018 i samarbejde med DFU.
På baggrund af successen med de sidste tre års Breddeprojekter, er det en fornøjelse at kunne tilbyde endnu et breddeprojekt med masser af netværk og udvikling i freefly miljøet.
Formålet med projektet er at skabe ambassadører for konkurrenceelementet i freefly, samt udvikle den enkelte springer mod et højere niveau. Projektet vil skabe rammerne, for senere at kunne deltage i A-‐rækken.
Mentorprojekt 2018
Aktivitetsudvalget (AU) samt Freefly.dk inviterer til MENTORPROJEKT 2018 i samarbejde med DFU. For at støtte springere i udviklingen imod udtjek og sikker tillæring af angleflying, er der i år etableret et udviklingsprojekt, som støtter springeren i en kontinuerlig og målrette et træning imod deres udtjek.
Talentprojekt 2018
Freefly aktivitetsudvalget (FF AU) inviterer til Talentprojektet 2018 i samarbejde med DFU. Formålet med talentgruppen er at udvikle danske talenter inden for freefly med fokus på konkurrence elementet, samt at skabe kandidater til fremtidige eliteprojekter.