Danmarks ældste faldskærmspilot takkede af

Fredag d. 31. oktober tog pilot Erling Jessen sit sidste tur på vingerne fra HLF Skydive i Struer. I 53 år har han trofast siddet i cockpittet og fløjet med DFU's faldskærmsspringere. Så det var lidt en vemodig dag på springpladsen hos HLF, men også en dag med stor taknemmelighed og springerne stod klar med Dannebrog for at hylde legenden på 87 år efter hans sidste tur som Danmarks ældste faldskærmspilot. 

TV Midtvest har også haft øje for faldskærmspiloten og interviewet med ham kan du læse her i artiklen.

Her fortæller Erling om, hvordan flyvningen er en stor passion og aldrig blot et arbejde.

- Jeg har nydt hele turen og det håndværk, som flyvning er, siger Erling Jessen i interviewet. 
 

En kæmpe tak også her fra DFU for de mange oplevelser, Erling har givet springerne på himlen.