De DM i Canopy Piloting banker på døren
Næste weekend (26.-28. august) lægger Nordjysk Faldskærmsklub igen hus til de danske mesterskaber i Canopy Piloting.
Her vil nogle af de dygtigste skærmflyvere i Danmark dyste om DM titlen i de 3 discipliner og den flotte DIF DM medalje i den kombinerede konkurrence. De 3 discipliner er Speed, Zone Accuracy og Distance. Sidste år var vi udfordret af vejr, som bedst kan betegnes som dårligt, men i år skulle klimaforandringerne sørget for bedre forhold, krydser vi fingre for:-)
DFU's talent og elitespringere deltager naturligvis i konkurrencerne, men vi vil naturligvis også gerne se mindre erfarne springere deltage i konkurrencerne.
Vi har derfor inddelt niveauinddelt konkurrencerne i A, B og C-rækker, så prik til nogle af dine yndlingsspringkammerater og tilmeld dig CP DM 2022 - det bliver vildt godt..
Se lige C-række konkurrencen - det indbyder da til en fantastisk og sjov konkurrence - følg linket her.
Men igen i år er det svært at få trukket frivillige (dommerhjælpere) til konkurrencen, som jo er helt vitalt for afviklingen, da der er mindre opgaver forbundet med at afvikle konkurrencerne. De "rigtige" dommere er der styr på, men dommerhjælperne skal typisk holde øje med at springerne flyver korrekt igennem en "gate" eller hjælpe med at sætte en ny konkurrencebane op. Som dommerhjælper bliver man bliver naturligvis guidet og vejledt, så du kan varetage din frivillige opgave.
Så hvis du ønsker at se spektakulære og enormt dygtige skærmflyvere fra øverste hylde i Danmark på første parket, og samtidig gøre en sindssyg vigtig frivillig opgave, så sig skriv til formanden for NJFK (formand@njfk.dk).
DFU er lovet godt vejr, så derfor sponsorerer vi også solcremen, og vi dækker naturligvis også dine rejseudgifter og forplejningen står NJFK for.