De Skjulte Helte - fortællinger om vores frivillige og medlemmer som er med til at gøre en forskel for sporten
Poul Erik Hansen, som de fleste kender under øgenavnet ”Filler”, har været med siden 1963 og har et 55 år gammelt instruktørcertifikat. Han har A og B certifikat nr. 1, C-certifikat nr. 2 og instruktørcertifikat nr. 3, så han er blandt de allerførste i sporten, som blev uddannet springer og instruktør. Filler har desuden været med til at gøre DFU til en Union, hvor vi også fik navnet Dansk Faldskærms Union. Han var med på det første landshold til VM i Stil og Præcision, og var også en del af det første 8-mandslandshold, som var til VM i Frankrig – en mindeværdigtur, som dem der var med, kan nikke genkendende til.
Filler har set sportens udvikling, både i forhold til kultur, udstyr og organisering. Vi er været så heldige at få Filler på besøg til en kop kaffe, hvor han fortalte sin spændende historie i sporten.
Læs med i den vedhæftede fil og få bl.a. indblik i datidens runde u-styrbare skærme, hvad der drev ham til at fungere som instruktør i 55 år og hvad han ser som sportens akilleshæl.