Deltagerantallet slår rekord ved DM Tunnel

I år har vi hele 31 hold tilmeldt til Tunnel DM, der bliver afviklet i den kommende weekend, 8.-9. november. Konkurrencedeltagelsen har været støt stigende over de seneste par år med nye hold på tværs af klubberne og særligt AAA-rækken er vokset gevaldigt til hele ni hold i år og igen i år er der deltagelse i VFS-disciplinen. Ligesom sidste år bliver konkurrencen afholdt i Malmø - hos FlyTribe og de seneste mange uger har holdene trænet intenst. Landsholdet Sequenz er forsvarende mestre i AAA FS 4-way, og samtidig står Hans Oksen fra Sequenz også for planlægningen af Tunnel DM. Og der har været tryk på.

Nu glæder vi os til at se alle holdene i Malmø, hvor de allerede fra fredag har fuldt program med fortræningen. 


Sportsmanager Nikolaj Larsen siger:

"Det er ikke mindre en vanvittig imponerende med deltagerantallet ved dette års Tunnel DM. Igennem de seneste år har denne konkurrence slået rekorder år efter år med hensyn til deltagerantal, og er nu den klart største konkurrence i DFU. De sidste par år har vi også inviteret svenske hold til konkurrencen, hvilket vi for alvor vil brede ud til de andre nordiske lande i 2026, og dialogerne vil vi tage på det kommende møde i den internationale faldskærms komite.

Det er jo en konkurrence der forbinder niveauer inden for formationsdisciplinen, så selv nyere springere kan deltage i A-rækken. Derudover bliver det spændende at følge de spæde skridt med hensyn til Indoor Para Skydiving.

Når man beretter om den vanvittig flotte "rejse", som tunnel DM har været igennem, så skal der også lyde en kæmpe stor tak til Hans Oksen fra VAF, som er en af de helt store arkitekter for at dette er blevet en kæmpe succes. Han har været primus motor for konkurrencen igennem mange år, så tusind tak for dit store og vedvarende engagement!"

Rigtig god konkurrence til alle deltagerne.
... og de lover godt vejr i tunnelen:-)

Tunnel DM 2025
Af de 31 hold er 25 danske og 6 svenske, der deltager i det åbne mesterskab. Der konkurreres i flere discipliner, både FS 4-way og 2-way VFS (Vertical Formation Skydiving), men den officielle DFU DM disciplin er FS 4‐way AAA, hvor der også konkurreres om DIF's DM guldmedalje.

Som noget nyt har vi år besøg af paraatlet Stefan Tripke fra Tyskland, der vandt 3. plads ved det tyske mesterskab i Handifly i år i München. DFU har gennem længere tid kigget ind i indoor para skydiving og er i gang med at undersøge mulighederne og interessen for at udvikle træning i paradisciplinen herhjemme.

I starten af 2025 godkendte International Skydiving Commitee (ISC) indoor para skydiving som sin første para disciplin. Disciplinen vil få sin debut ved world cup i 2026 i Lesquin i Frankrig d. 8.-11- april og derefter bliver den fulgt op af et første officielle FAI verdensmesterskab i 2027. Regler og kriterier for deltagelse i konkurrencen er under udarbejdelse, men grundprincippet er, at deltageren skal røre ved elektroniske sensorer placeret på vindtunnelens vægge i en forudbestemt rækkefølge. Vi glæder os til at følge udviklingen.

 

Kategorierne ved DM tunnel 2025 er:
- FS A
- FS AA
- FS AAA
- 2 way VFS Intermediate
- 1 Way IPC


Tidsplan for konkurrencen:
DM Tunnel bliver afholdt hos FlyTribe, Hyllie vattenparksgata, 215 32 Malmö. Alle er velkomne til at komme og heppe på vores atleter!

Der tages forbehold for ændringer i tidsplanen.

Lørdag
11:00 Speed setting
12:10 Åbnings ceremoni og udlevering af runder.
14:00 Runde 1 FS, VFS.
15:00 Runde 2, FS, VFS
16:00 Runde 3, FS, VFS
17:00 Runde 4, FS, VFS
18:00 Runde 5, FS, VFS
18:30 Briefing til "fun-runden"
19:00 ”fun-runde” Start.

Søndag
09:00 Runde 6.
10:00 Runde 7, FS, VFS
11:00 Runde 8, FS, VFS
12:00 Runde 9, FS, VFS
13:00 Runde 10 FS, VFS.
15:00 Præmieoverrækkelse og afslutning.


Deltagende hold:

FS-AAA
Spitfire
Team Retro
Dropping like its Hot
Supra
Danish Military 1
Flyverust
Rustne raketter
Hey Hallå
Sequenz

 

FS-AA
MIL 3
Mavericks
SikvænZ
MixTape 1

 

FS-A
VAF Rookies
Sequenz Academy 2
Furies
Sequenz Academy 3
Motivation
SymetriskNOK
Sequenz Bratz
The Fallout Guys
Pipfuglene
Final Call
Team Familie
George?
Team Gorgeous
FS Bolmen


VFS Intermediate 2-way
RAUK 1
Flying Circus
R2 G-G-C Freefly Team
Team ID


IPC 1-way:
TTT

 

Følg med i Tunnel DM 2025 her i facebookbegivenheden

 

Der var en helt fantastisk stemning ved sidste års Tunnel DM.