DM 2017 klassisk præcision
Efter at have forsøgt at afvikle DM 2017 i klassisk præcision i Varde, hvor det hele blæste og regnede væk, blev det besluttet at alternativ DM skulle afvikles sammen med Haralds Minde Cup hos Skydive Viborg 2. og 3. september.
Springere, dommere, piloter og hjælpere begyndte at indfinde sig allerede fredag over middag og det blev til en del træningsspring under fornuftige forhold.
Vejrudsigten til weekenden så fantastisk ud og DM gik i gang kl. 10.00 lørdag. Efter første runde var afviklet, gik flyveren i stykker og der blev forsøgt at få den fikset igen. Der blev hidkaldt en ny flyver og med ca. 1½ times forsinkelse gik vi i gang igen. Det blev til 4 spændende runder i perfekte vindforhold. Aftenen blev rundet af med SUPER lækker mad der blev grillet af Skydive Viborgs fantastiske medlemmer.
Søndag startede vi kl. 09.00 og vejret var igen på springernes side. Vi fik yderligere 4 runder, før lidt regn og en grufuld sky satte en stopper for DM. Det blev til i alt 8 runder med en super spændende turbolent sidste runde, der afgjorde DM i hold præcision til fordel for ”Team Harmony” foran NJFK.
Dansk mester i individuel klaassisk præcisionsspring blev Torben Glud fra VAF.
Tak til søde og fair dommere, hjælpere, piloter og ikke mindst Skydive Viborg, som lever fuldt op til deres slogan om at være ”Danmarks Hyggeligst Faldskærmsklub”