DM I PRÆCISION 2017

Fredag d. 18. august sættes de danske mesterskaber i præcision igang af DFU's sportsudvalgsformand Anne Mine Petersen

Mesterskaberne afholdes i Danmarks største faldskærmsklub, som ligger i Varde.
Her vil den danske præcisionselite, den danske præcisionslandstræner samt flere udenlandske springere være samlet for, at få fordelt medaljerne i den ældste disciplin der konkurreres i i DFU.

Det vil blive spændende, at se om Pernille Lykke kan genvinde det individuelle danske mesterskab, eller om det lykkedes at fravriste titlen fra Pernille, som de seneste år har været ganske suveræn.

Derudover så konkurreres der i holdkonkurrencen, som NJFK vandt i 2016.

Du vil løbende kunne følge med i konkurrencen på DFU's hjemmeside og Facebook side.