DM i præcision 2022 i Varde
DFU har været lidt udfordret af det ustadige vejr i Danmark i 2022. Flere aktiviteter er blevet aflyst grundet enten regn eller for megen vind, herunder flere kraftcenter træningssamlinger. Og desværre slap DM i præcision ikke igennem weekenden uden at blive ramt af lave skyer og for megen blæst. Dette betød desværre, at vi ikke fik afviklet DM 2022 i denne omgang i Varde, men alligevel lykkedes det at få minimum runderne for B-rækken, således vi fik kåret en mester.
Derfor skal der lyde et stort tillykke til Kenneth Wilander, NJFK - som vandt, ligesom han gjorde tilbage i 2020 i Holstebro - så det lader til, at vi nok har en ny A-række springer ved de næste danske mesterskaber i præcision til næste år:-) Derudover så skal der også lyde et tillykke til Anders Bang med sølvmedaljen og til Kasper Højbak med bronzen.
Derudover fik vi genindført ÅRETS debutant, som i år blev Kasper Højbak, som med 60 spring (deraf 5 i en præcisionsskærm), fløj ned og tog bronze i B rækken.
Men men fortvivl ikke - vi afholder alternativ DM i præcision for A- og C-rækken, som løber af stablen i Viborg den 16.-18. september 2022 samtidig med Haralds Mindecup.