Et fantastisk fritfalds DM er nu overstået

I denne uge har den stået i konkurrencernes tegn inden for fritfaldsdisciplinerne.

Både de etablerede Freefly, Formationsspring og Wingsuit - men også den "gamle" Freestyle blev støvet af, og der blev holdt et unionsmesterskab - iøvrigt en disciplin hvor det tidligere er lykkedes at hente VM guld.

 

I 2021 var der rigtig mange der havde valgt at stille op i 4-way konkurrencerne, men også en fin deltagelse i henholdsvis Wingsuit og Freefly.

De danske elitespringere, som tidligere på året blev udpeget, gjorde rent bord, men intet var givet på forhånd, og konkurrencen var hård og spændende til det sidste spring. Her kan det blandt andet nævnes, at ved sidste spring i wingsuit-konkurrencen skiftede 3. pladsen "ejermand".

Vi fangede kort den nye danske mester i Wingsuit, Dennis Ohlsen, som lykkedes at fravriste guldet fra Ulf Munkedal efter han har vundet 3 år i træk, Dennis fortalte os, at han er meget sikker på at hans store udvikling har kunne ses i igennem de 2 forlængede kraftcenter-weekender, hvor talent- og eliten har kunne fokusere deres træning hos Faldskærmsklubben.dk (FDK). Til trods for at det ikke lykkedes at få wingsuit landstræneren til Danmark grundet Corona pandemien.

De danske mestre i de forskellige discipliner ses nedenfor:

Formationsspring 4-way AAA: Sequenz - Hans Oksen, Flemming B. Andersen, Kjetil Nodin, Vibeke Tiedemann og Anders Krabbenhøft (Video)

Freefly AAA-rækken: Third Wheel - Louise Kristensen, Emil Kristensen og Benjamin Laudrup (Video)

Wuingsuit overall: Dennis Ohlsen

Freestyle konkurrencen blev vundet af "The Kristensens" - Louise Kristensen og Emil Kristensen.

Øvrige resultater fra fritfaldsDM kan se via dette linket her

Resultatet fra Wingsuit-konkurrencen kan ses her

Yderligere billeder fra konkurrencerne vil bliver publiceret løbende.

Tusinid tak til alle vores frivillige, dommere og ikke mindst Faldskærmsklubben.dk der har fået dette til at fungere.