Et lille tilbageblik på DFU's historie - af John Holstein
Den 12. februar 2023 fylder dansk faldskærmssport 60 år.
Og hold da op hvor har det været fantastisk, at have været med.
Det var i og for sig ikke noget nyt, at vovehalse kastede sig ud fra store højder, i håb om at redde livet med den anordning de nu havde opfundet.
Leonardo DaVinci tegnede en rammeforstærket faldskærm allerede i 1495, men om denne konstruktion nogensinde er blevet afprøvet, er der ingen evidens for.
Mange har forsøgt sig siden. Fra høje tårne og fra klipper, men da varmluftballoner blev brugbare i løbet af 1700-tallet, blev det den foretrukne udspringsplatform. Det kan vi takke brødrene Montgolfier for.
Det første dokumenterede faldskærmsspring blev foretaget af franskmanden Andrè Garnerin i oktober 1797 over Paris, hvor han frigjorde sig fra ballonen, og i sin silkefaldskærm dalede ned til jorden, fortsat stående i sin vidjekurv.
Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, var der jo tusinder og atter tusinder der havde prøvet at springe med faldskærm, og det resulterede da også i, at de første civile faldskærmsklubber så dagens lys allerede i 1946. USPA: United States Parachute Assosiation (USPA) blev grundlagt dette år, og Frankrig og England fulgte lige efter.
I Skandinavien var både Finland, Norge og Sverige lidt foran os, men den 12. februar 1963 var der nogle fremsynede initiativtagere der stiftedes Dansk Faldskærms KLUB, DFK.
De 3 var Kurt Holdt, som blev den første formand fra 1963 til 1964, Oberst Otto Petersen, som blev den næste formand fra 1964 til 1968 og Kaptajn C.C. Jensen, som var DFUs formand fra 1970 til 1973.
Det var begyndelsen på civil faldskærmssport i Danmark. De 3 stod naturligvis lidt famlende overfor hvordan det skulle gribes an. Kurt Holdt og OP havde begge flyvecertifikat. OP og CC havde nogle militære spring hos Jægerkorpset, der var blevet gendannet 1. november 1961. C.C. Jensen var fremsynet nok til at se, at hvis civil faldskærmssport skulle have en fremtid i Danmark, så skulle vi være medlem af Dansk Idræts Forbund.
I 1964 gav DIF den besked, at et medlemskab af DIF kun kunne gives til en større organisation, med flere underliggende klubber, så det havde lange udsigter. Der var kun én ting at gøre: Udvide organisationen.
I løbet af 1965 ændrede de så den organisatoriske status, så klubben kom til at hedde Københavns Faldskærms Klub, og den 14. februar 1966 blev DFK TIL DFU. Dansk Faldskærms Union var en realitet.
Men nu skulle der jo nogle klubber og nogle medlemmer til at udfylde pladserne i DFU. I kraft af sin position som chef for Telegrafregimentet i Høvelte, havde Oberst O. Petersen forbindelse til alle kaserner og andre militære enheder i Danmark. OP opfordrede derfor alle sine kontakter til, at oprette en lokal faldskærmsklub i den pågældende garnison.
I Farum blev Major Bernt Rishøj Christensen, der havde et par militære spring hos Jægerkorpset i Aalborg, opfordret til at stifte en klub i Farum. Derved blev FF66 stiftet som nr 2 klub i Danmark, den 2. november 1966.
Men i Nordjylland havde man selv taget initiativet på civilt plan. Stifteren af Aalborg Faldskærmsklub, Aksel C. Nielsen havde nemlig allerede i 1963 rettet henvendelse til Dansk Faldskærms Klub, med henblik på at oprette en nordjysk lokalafdeling i Aalborg. Som alt andet, fik denne henvendelse en træg start. Der skulle gå hele 3 år, før den daværende chef for Jægerkorpset, oberstløjtnant P.K. Larsen, rettede henvendelse til Aksel Nielsen, med tilbud om, at en fremtidig Aalborg Faldskærmsklub, kunne træne på Nr. Uttrup Kaserne. Det førte til at faldskærmsklub nr. 3 så dagens lys i Aalborg den 10. januar 1967.
Det var nu ikke kun OP’s militære forbindelser til garnisonerne der gjorde, at der skød nye faldskærmsklubber op. Børge Hansen og Tommy Boston var begge medlemmer i Københavns Faldskærms Klub, men da de begge var fra Roskilde, syntes de det var nærliggende at stifte en lokal klub der. Først var planerne at oprette en afdeling af KFK i Roskilde, men efter at have haft kontakt med FF66, stiftede Børge Hansen Roskilde Skydiving Club den 4. september 1968
Derefter gik det slag i slag, og igennem slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne blev den ene klub efter den anden, medlem af DFU.
Organisationen fik vokseværk.
Christian Edelmann med dummyhåndtag ved ilastning på FSN Vandel i 1968 - bagved står piloten John Stangerup.
DFU var åbenbart ikke nok i sig selv. Der var brug for flere paraplyer, og i februar 1970, dannede man så Jysk-Fynsk Faldskærms Union og Sjællandske Faldskærms Union som lokalunioner under DFU. Selv om det i bagklogskabens grelle lys var at skyde gråspurve med kanoner, følte man åbenbart, at alle de klubber der så dagens lys øst og vest for Storebælt i disse år, havde behov for yderligere administration. DFU var nu en paraplyorganisation for SFU og JFFU med underliggende klubber, og vi skulle helt hen til 2002 før man nedlagde de 2 lokalunioner igen.
DIF
Ved at stifte DFU og 2 under-unioner og få 23 faldskærmsklubber som medlemmer, havde DFU opfyldt de organisatoriske krav til at blive medlem af Dansk Idræts Forbund. Fra ansøgningen til den endelige optagelse i DIF, var der lang vej. En måneds tid efter at DFK var blevet til DFU i 1966, blev jeg sendt ind til DIFs repræsentantskabsmøde i Idrættens hus, som dengang lå i Vester Voldgade nr 11 i København. Jeg blev omhyggeligt instrueret af C.C. Jensen og Per Mygind om, at jeg ikke skulle sige noget. Jeg skulle blot lytte og observere, for vi var jo ikke medlem. Det var nok godt det samme, for jeg havde aldrig haft noget med foreningsarbejde at gøre, og var en fuldstændig novice. Det var et festligt møde, hvor bølgerne gik højt, men der blev ikke sagt noget om faldskærmssport. Det varede da også helt hen til 1970, før DFU blev optaget som medlem i DIF. Optagelse i DIF, var jo oprindelig C.C. Jensens kongstanke og hjertebarn, og skæbnens tilfældigheder magede det sådan at C.C. Jensen var blevet valgt til præsident for DFU i 1970.
Kurt og jeg er lige landet med T-10’ere på Trundholm engang i 70’erne
DIF holdt sit repræsentantskabsmøde i oktober 1970, og for at holde sammen på tropperne, valgte man at flytte mødet fra København til Tyringe i Sverige. DFU var inviteret til af deltage, og CC sendte sin forgænger, P.E. Hansen KFK, og sin næstformand Svend Brøsted som DFUs repræsentanter. Da afstemningen om DFUs optagelse skulle foregå, fik de lov til, endnu engang at argumentere for hvorfor de mente, at faldskærms-sporten skulle med i ”det fine selskab”. CC havde klædt dem godt på. Han havde nemlig ændret og tilrettet DFU’s vedtægter således, at de harmonerede med DIF’s. Så skulle der stemmes, og DIF’s generalsekretær, Emanuel Rose, bad de to om at forlade lokalet. Det var selvsagt en nervepirrende ventetid. Blev vi optaget eller ikke? Det var jo DFU’s fremtidige virke der stod på spil. Det var nogle lange minutter med svedige håndflader der henslæbte sig, indtil døren gik op, og Emanuel Rose kom ud med et stort smil på læben, og bød de 2 velkommen som medlem af Dansk Idræts Forbund.
De næste godt og vel 50 år, har jo med al ønskelig tydelighed bevist H.C. Andersens ord: At den grimme ælling kunne blive til den smukke svane.
Men det har kun været muligt ved hjælp af alle de mange ildsjæle, som dansk faldskærmssport gudskelov har haft mange af igennem tiderne. Alle klublederne, som skaber bredden, er grundlaget for succesen.
Samarbejdet med DIF og Team Danmark, har utallige gange resulteret i, at det store arbejde danske faldskærmsspringere har lagt i træningsvirksomhed, har resulteret i, at danske skydivers har været fuldt på højde, og nogle gange bedre, end verdenseliten.
Det synes jeg giver rigelig anledning til at hylde Dansk Faldskærms Union, og det fortjenstfulde arbejde alle ildsjælene og idemagerne og de irriterende ”slavepiskere”, har lagt for dagen igennem de forløbne 60 år.
Hjerteligt tillykke DFU, med de 60 år.
John Holstein MR-1, I-7, C-7, POPS-2
Medlem af DFU siden marts 1966
Faldskærmspilot i 52 år
