Flere gode danske faldskærmsresultater fra Europa

Endnu et super godt resultat af danske elitespringer er hentet i sidste uge, da præc'erne deltog ved World cup i Thalgau i Østrig.

Samlet blev Michael Burmester blev nr. 3 i Master-kategorien ud af 84 springere, og nr. 12 ud af 183 i herreklassen. Rene Hansen nr. 4 i master-kategorien og nr. 12 i herreklassen, og Torben Glud blev nr. 8 i master-kategorien og nr. 22 i herreklassen.
Derudover bestod det danske præcisionshold af John Mathiesen og Kenneth Wilander, som blev henholdsvis nr. 162 og nr. 173 i herrerækken. 

Det danske hold blev samlet nr. 14 ud af de deltagende 43 hold, hvoraf mange er professionelle hold.

Ganske imponerende individuelle resultater og et rigtig flot holdresultat.


Næste konkurrence i Præcisions Worldcup i Locarno i Schweiz i 22.-24. september, hvor det danske landshold forventes at deltage

 

.