Flux blander sig i verdenseliten til World Cup i Eloy, Arizona
Danmarks bedste FreeFly hold, FLUX, har for nylig været til World Cup i Eloy, Arizona. Landsholdet består af Benjamin Laudrup, Emil L. Kristensen og deres videomand Jacob Madsen. FLUX er et dedikeret hold, som har store ambitioner, og drømmer om at blande sig i verdenseliten. Og man må sige, at de er godt på vej. Til World Cuppen i Eloy blev de, i et ekstremt tæt opgør, slået med blot et enkelt point på sidste runde og endte på en 4 plads. ’Nederlaget’, som den ellers flotte præstation kan føles som, har ikke taget pusten fra FLUX-drengene. Tværtimod. De er topmotiveret og sultne på meget mere, og drømmer om en dag at blive verdens bedste FreeFly hold.
Vi har taget en snak med holdets videomand Jacob Madsen for at høre mere om hvordan det gik til konkurrencen samt blive klogere på deres fremtidsplaner og drømme.