Genåbning eller ej..
Hele foreningsidrætten sidder på nåle for at komme igang med at drive klubsliv og udvikle forenings-Danmark. Derfor har vi stor forståelse for at I kontakter DFU for at høre, hvordan dette berører faldskærmssporten.
Mens sundhedsmyndighederne bøvler med at holde smittetallene nede, og nye mutationer uden for landets grænser, så har regeringen idag taget en del nye tiltag for genåbningen af Danmark. Dette har rent praktisk betydet, at forsamlingsloftet udvides ved udendørsidrætter fra 5 til 25 personer, gældende for alle aldersgrupper, men som udgangspunkt forventer DIF dog desværre ikke, at dette ændre de nuværende retningslinjer.
Men det er naturligvis noget, som DFU nu undersøger hos DIF, samt om dette umiddelbart kan åbne op for faldskærmsaktiviteter.
Derfor vil vi komme med en officiel udmelding, når dette er clearet med DIF's Corona task force.