Nye AFF instruktører i DFU
I dag blev der drysset 2 ekstra AFF-instruktører ud over DFU's instruktørstab.
I forbindelse med Craze boogie hos Aversi har DFU's AFF eksaminers uddannet 2 nye AFF instruktører - Tea Terkelsen, ØFK (AFF-130) og Stefan Olsen, WJ (AFF-131).
"Vi er utrolig stolte over, at kunne lukke disse to nye AFF-instruktører ind i folden" siger AFF-eksaminer Rasmus Thomsen, og tilføjer "De har været knivskarpe under hele uddannelsen".
Så nu kan eleverne bare komme an - DFU står endnu stærkere på AFF-instruktørfronten.