Nye ansigter blandt DFU's talent og elitetrupper
Sportsudvalget har netop udtaget talent og elitetrupperne for 2026, og der er flere nye ansigter blandt de disciplintrupperne, og det er glædeligt at se, at nye springere og hold har valgt at blive en del af DFU's samlede disciplin talent og elitetrup 2026.
DFU's nye FS 4-way landshold Hey Hallå har igennem flere år prioriteret egne midler og tid på at skabe sig en imponerende progression både på himmelen og i tunnel, og når det er sagt, så skal der samtidig også lyde en stor tak til Sequenz, som jo har været med til støtte Hey Hallå's udvikling. Desværre har Sequenz i slutningen af 2025 valgt at slutte som landshold, og sportsmanager Nikolaj Larsen siger: "Der skal lyde en kæmpe stor tak til Sequenz for deres store indsats for den udvikling der er set inden for FS 4-way igennem flere år, og som kulminerede med et rekordstort deltagerantal ved Tunnel DM i 2025. Vi håber naturligvis at Sequenz' medlemmer hver især fortsat vil være med til at præge FS 4-way billedet og dets udvikling." Hey Hallå har base hos Faldskærmsklubben.dk (FDK), og består af Henrik Pontoppidan, Kirsten Jürgensen, Mads Blomgren og Mie Jusjong.
Derudover så Sportsudvalget valgt at udtage Airborne Amateurs og DeSendit valgt at søge om at blive henholdsvis elite- og talenthold inden for Freestyle disciplinen. Airborne Amateurs har igennem de seneste par deltaget ved Fritfalds DM inden for Freestyle i A-rækken, og vist flotte resultater. Airborne Amateurs består af Stephen og Rune, som begge er medlem af HFK, men begge har været meget aktive hos FDK.
Se DFU's samlede talent og elitetrup her:
FS 4-way
- Hey Hallå
Freestyle
- Airborne Amateurs (elite)
- DeSendit
Præcision
- Michael Burmester
- Rene S. Hansen
- Kasper Højbak
- John Mathiesen
- Mathias Mortensen / Milton Peter Bendt (deler den sidste plads)
CP projekttrup 2026/2027
- Jonas L. Kristensen
- Oliver Headley
- Tea Terkelsen
- Anders Nedergaard-Hansen
- Troels Jessen
- Adam Hammer
- Mattias Christensen
Wingsuit
- Stefan Holebæk
Sportsmanageren Nikolaj Larsen udtaler: "Igennem de seneste år har DFU oplevet en sivende tendens til, at der har været færre og færre deltagere ved de danske mesterskaber, og dette skal også ses i lyset af, at DFU igennem de seneste 3-4 år har mistet medlemmer. Dette er noget, som vi, i Sportsudvalget sammen med bestyrelsesrepræsentanter og den nye talent- og elitetrup sammen skal kigge ind i. Vi ønsker at finde veje, så vi sammen både kan skabe kvalitative aktiviteter, udviklingsveje og fastholdelsesinitiativer for vores medlemmer, og samtidig forsøge at få flere til at deltage ved de danske mesterskaber i de forskellige discipliner" og Nikolaj fortsætter: "Idag konkurrerer vi i 8 forskellige discipliner, og når vi ønsker reel konkurrence om at vinde DIF-medaljer, så skal vi sørge for synliggøre vores konkurrencer, og vejen til at blive en del af dette. Vi har også forsøgt, at skabe en konkurrenceform for de mindre erfarne springere, så det er oprettet rækker for lettere øvede, og ved DM i Fritfaldsdisciplinerne i uge 35 forsøger vi med en ekstra flyver, og laver et boogie for mindre øvede springere, hvor der vil mulighed for forskellige udtjek".
Derfor har bestyrelsen inviterer til et samlet fællesmøde for talent- og eliteatleterne søndag d. 8. februar kl. 9.30-16 i Middelfart, som bliver en kombineret seance, hvor Mental Atlet, sportspsykologiske konsulenter der tilbyder mentaltræning, kommer og inspirerer os. På mødet vil vi efterfølgende sammen tage dialoger om initiativer og aktiviteter, som kan understøtte den generelle udvikling og fastholdelse, men naturligvis også skabe udviklingen inden for den enkelte disciplin.
Vi vil igennem det næste stykke tid løbende præsentere de forskellige hold og atleter.
