Opsigelse af Conventus
Til information - så har DFU netop opsagt sin aftale med Conventus.
Administrationen har ved flere lejligheder fortalt om den forstående ændring med DFU's medlemsdatabase, som på sigt vil skabe bedre overblik for klubberne og ikke mindst lette det frivillige administrative arbejde i klubberne.
Dette skal derfor ses, som step 1 i forhold til, at overgå til den kommende DFU medlemsdatabase, som der har været arbejdet på igennem længere tid.
Den nye database er reelt "gået i luften" og DFU's administration arbejder i den nye database nu. Den videre plan er, at databasen skal testes hos nogle udvalgte klubber og medlemmer i forhold til rettigheder og adgange. Herefter oprettes adgange til alle klubber, så klubberne vil kunne se egne medlemmers data, samt udvalgte stamdata på alle gældende DFU medlemmer.
Næste step i denne proces vil blive, at indtastning af nye medlemmer gøres ude i klubberne samt det enkelte medlem får sin egen adgang til at rette i egne stamdata.
Sidste step i denne 3/4/5-trins raket vil blive et stævnelederprogram, der er "bygget" på DFU's medlemsdatabase, så kun gældende medlemmer kan springe.
Yderligere information vil blive udsendt fra DFU's kontor.