Project Skygirls: hvordan får vi flere kvinder i faldskærmssporten?
I Danmark er andelen af kvindelige springere 18 %, hvor det til sammenligning er omkring 40 % i Norge. Derfor har Kolding Faldskærmsklub taget initiativ til Project Skygirls med det formål at øge diversiteten indenfor faldskærmssporten i Danmark. Project Skygirls løber foreløbig i hele 2026 og gennemføres som en SoMe-oplysningskampagne med invitationer til informationsaftener i Syd- og Sønderjylland samt Vestfyn, hvor piger/kvinder fra 16 år og opefter kan komme for at høre mere om, hvad Faldskærmssporten har at byde på. Til disse Informationsaftener kan møde kvinder fra faldskærmssporten, som kan besvare spørgsmål fra gæsterne. Målet er at få flere kvinder/piger i gang med at gå til faldskærm og tage certifikat.
Samtidig vil Kolding Faldskærmsklub oprette specifikke Skygirls elev-hold - med kvinder som instruktør samt i mentor-ordning. Inkluderet på disse hold er endvidere 15 min. træning i Vindtunnel hos FlyTribe i Malmø.
Projektet er støttet af DIF & DGI´s foreningspulje.
Følg med i Project Skygirls her på facebook, hvor du også kan se interviews med en række kvinder, der træner faldskærmsspring på forskellige niveauer.
Har du spørgsmål til projektet, kan du kontakte projektleder Brian Boye på tlf. nr. 2525 6123.
