Skal du være en af DFU's nye tandemmastere i 2025?

Er det dig, som skal være ny tandemmaster i 2025? Vi afholder DFU Tandemmaster kursus fra den 17. april til den 21. april. Det er et kursus, som stiller særlige krav til både springernes færdigheder og erfaringer og være en god menneskekender. Derfor er det vigtig, at du som ansøger sætter dig grundigt ind i DFU's krav til både tandemmesteren og afviklingen af tandem i DFU-ramme.

Hvor kurset bliver afholdt, bliver meldt ud senere.

Læs om krav til at blive tandemmaster:
I Faldskærmsbestemmelserne (FB) kan du finde DFU's krav til afvikling af tandem og krav til kursister på Tandemmaster kurset.

https://dfu.dk/sites/default/files/faldskaerms_bestemmelser_2025.pdf
GB nr. 36 og UB nr. 52

Der vil ikke blive givet dispensation for manglende opfyldelse af kravene ved kursusstart.

Download invitation til tandemmasterkurset

Tilmelding:
Seneste tilmelding til kurset er den 1. marts 2025 til e-mailen: Tandem@dfu.dk

Husk at vedlægge al dokumentation sammen med tilmeldingen eller lav en aftale om at levere den senere - dog senest ved kursusstart.

Et gyldigt førstehjælpsbevis skal også sendes til nnl@dfu.dk.

Efter den 1. marts 2025 vil de tilmeldte få tilsendt en kursuspakke til forberedelse forud for kurset.


Økonomi:
Kursusgebyret er 2.500 kr. og betales til DFU på bankkonto: reg. nr.: 3543 konto nr.: 0004127390

Det praktiske:
Du skal selv stille med et komplet tandem-sæt (Rig og passagerseletøj) med DFU-papirer og årskontrolleret til 2025.
Du skal medbringe alt grej som du kan få brug for under kurset (dragter, hård hjelm, højdemåler mm.).

Vi forventer:
- At du har studeret kursuspakken, og kan deltage aktivt i undervisningen.
- At du har overværet en tandem briefing, og har kendskab til punkterne i den.
- At du møder frisk og forberedt til lektionerne, og at du er klar til spring når vejret tillader det.
- Hvis der mangler at blive afviklet spring ved kursets afslutning aftales det videre forløb med eksaminator.

Har du spørgsmål, så skriv til tandem@dfu.dk

Vel mødt,
Mads Nørrelund Olsen og CM Jensen