Stor danske deltagelse ved de internationale konkurrence i Europa
I uge 34 deltog flere af DFU's elitespringere i de store internationale konkurrencer rundt om i Europa.
Det danske wingsuit landshold var taget til Prostojov, Tjekkiet for at deltage i EM/WC i wingsuit, og der var et lille håb om en medalje til Danmark, da både Dennis Ohlsen havde sagt højt, at der kunne ligge en chance for dette individuelt, men også som hold havde landsholdet en chance. Dennis Ohlsen drømte allerede sidste år om, at han ved VM/WC i USA kunne "lande" en stor placering, men sygdom helt op til konkurrencestart gjorde det ikke muligt for ham at ramme det ønskede niveau.
Landsholdet stillede stærkt op med Dennis Ohlsen, Jonas Borum og Kristian Sommer, som iøvrigt blev henholdsvis nr. 1, 2 og 3 ved de seneste danske mesterskaber, så stærkere kunne det vel ikke være. Længe så det lovende ud for Dennis, men desværre havde han et ærgerligt 3 spring i Speed-disciplinen, hvor han ellers lå nr. 2 - så dette spolerede hans drømme om en topplacering. Dog var det ikke bare Dennis der havde performet godt, både Jonas og Kristian lå rigtig godt til i den samlede stilling. Dette resulterede en fantastisk samlet 3. plads og dermed en EM-bronzemedalje til det danske wingsuit landshold, og individuelt blev Dennis Ohlsen nr. 11, Jonas Borum nr. 12 og Kristian Sommer nr. 13.
I Voss, Norge blev der ligeledes afholdt EM/WC og her deltog Danmark både i FS 4- way med det danske landshold "Sequenz", "Endeavour" deltog i Freefly konkurrencen, og hele 2 danske hold deltog i Freestyle konkurrencerne - det danske landshold "Link Freestyle" og det legendariske "FunkFlyz", som består af Martin Kristensen og Nils Predstrup, og som tidligere har vundet flere verdensmesterskaber i starten af ´00'erne.
Det blev nogle fine resultater, hvor Link Freestyle hele tiden kæmpede hårdt om 3. pladsen, men måtte tage til takke med 4. plads skarpt forfulgt af FunkFlyz som blev nr. 5. Resultatmæssigt lavede Link Freestyle samlet 54,5 point og FunkFlyz lavede 49,3 point.
I FreeFly konkurrencen deltog det tidligere talenthold "Endeavour" i deres første kat. 1 event, og gjorde en rigtig fin figur med en samlet 5. plads med 32,8 point, og holdet fik samlet sig en masse værdifuld konkurrenceerfaring, som der kan bygges videre på.
De sidste danske deltagere ved EM/WC i Voss var det danske FS 4-way landshold "Sequenz" blev nr. 9 ud af de 11 hold der deltog i de europæiske mesterskaber med et samlet snit på 13,5. Landsholdet havde i år valgt at skifte landstræner fra Joey Jones til Roy Janssen, så der var lidt spænding om deres niveau i forhold til de andre nationer, men en solid indsats fra landsholdet side.
Stort tillykke til de deltagende springere og hold - og tak for Jeres indsats for de rød/hvide farver
De danske deltagere ved konkurrencerne i Voss, Norge