Stor succes hos NJFK med seneste CP kraftcentertræning

I sidste weekend lagde pond og klubhus til CP's talent- og elite træningssamling (Kraftcentertræning), og det blev en fantatisk åbning på sæsonen, selvom nogle havde været en tur i USA, hvor dog vejret drillede, så det skønne forårsvejr blev udnyttet til dets fulde, selvom vinden var i sit lunefulde hjørne. Vi har haft taget en snak med nogle af deltagerne på træningssamlingen, samt landstræneren, Marcos Darman, som blandt andet var positiv overrasket over renoveringen hos NJFK, som nu er tilendebragt, og hvor blandt andet sovefaciliteterne og teamrummet/(de)briefing rummet har løftet oplevelsen i klubben. NJFK's formand Søren Due-Hansen er også yderst tilfreds med resultatet af renoveringen, og som han selv siger: "Nu kan klubben afholde større events, da vi har fået plads til flere sovende, vores toiletfaciliteter har fået et løft og så er vores rum til undervisningsbrug for alvor blevet opgraderet" og understreger: "at nu kan klubben få alvor tage hul på en ny ære, hvor vores nye langt mere nutidige rammer kan rumme større DFU aktiviteter herunder kraftcentertræninger, men NJFK kan også byde nye elever, medlemmer og gæster velkommen i nogle langt mere indbydende rammer".

Kristian Ravnholt fra Canopy Piloting’s (CP) talentprogram fortæller: ”Efter en skuffede start på sæsonen for talentgruppen i Florida var det en lettelse for alvor at komme igang sammen med eliten og landstræneren i forgangene uge. Landstræneren inden for CP Marcos Darman kom som sædvanligt med hans utrættelige gode humør og overlegen professionalisme. Det er uden tvivl dette der gang på gang er med til at udfordre, uddanne og sportsligt forbedre truppen. Selv om ugen bød på vind over grænserne for konkurrence blev sprunget massivt.” Og Kristian understregede: ”At med en vært som NJFK, en landstræner som Marcos Darman, et forbund som DFU i ryggen og en holdånd uden lige blandt atleterne, så er det kun fantasien der sætter grænser!”

Stefan Rosenberg fra CP’s eliteprogram glæder sig over opstarten på den nye sæson, hvor han på denne træningssamling nåede knap 30 spring, selvom den høje vind drillede deltagerne. Stefan fortæller: ”Jeg oplevede stor progression blandt alle, selvom flere CP’ere testede nye skærmtyper og størrelser af.” Og sluttede af med at sende en ros ud til NJFK for den gode mad og ta’ selv service gennem hele dagen og fællesspisning om aftenen. ”Jeg glæder mig allerede til næste træningssamling, hvor vores landstræner Marcos Darman igen lægger en masse kompetencer i os”.

Marcos Darman fortsatte på engelsk: "The 2022 team is looking great, I found a solid knowledge base to work with. Five current skydivers that started the season early in order to be ready for the camp. There were a couple of wing and technique changes from last year and some more plans for the second. All keeping a great safety level, while showing good judgment and team spirit.” Marcos understregede hvad springerne samstemmende havde fortalt: “The weather was challenging and added some pressure in the setups and turn drift, which ultimately made them better pilots, but hoping for some light breeze and long water drags soon."

Nikolaj Larsen, DFU’s Sportsmanager fortæller: ”At næste træningssamling ligeledes foregår hos NJFK i Aars, hvor klubbens formand Søren Due-Hansen og kraftcenterkoordinator Stefan Holebæk igen tager imod springerne d. 12.-14. maj. Her vil der være mulighed for at komme forbi og se nogle af de bedste skærmflyvere vi har i Danmark.” Nikolaj glæder sig over den entusiasme som han møder hos Marcos Darman: ”Jeg talte kort i går med landstræneren, og han var ovenud begejstret for deltagernes engagement og progression på de 3 dage, hvor alle fik mellem 25 og 30 spring under svære, men meget udviklende vejrforhold. Og Marcos Darman forudser rigtig gode resultater inden for talent- og elitespringerne i 2022, og det glæder mig enormt.”

Det lader til at sæson 2022 sagtens kan blive noget helt specielt hos NJFK - "vi glæder os til at følge talent- og elitespringerne, landstrænerens arbejde og NJFK's udvikling", slutter Nikolaj.