Tragisk landingsulykke i NFK
Det er med stor sorg og beklagelse, at DFU igår aftes tirsdag d. 26 juli modtog meddelelse om en voldsom faldskærmslandingsulykke på NFK´s springplads. DFU's havarigruppe var på stedet og undersøgte i samarbejde med politiet, hvad der var sket.
Efterfølgende er det her til morgen onsdag d. 27 juli, blevet oplyst, at springeren desværre ikke klarede den voldsomme landing. Vores tanker og dybeste medfølelse går til springerens familie og nærmeste pårørende. Æret være hans minde.