Vær med i 3-Way Cuppen, der begynder 1. marts

3-way cuppen er en fællesskabskonkurrence for alle. Den er nem og sjov at være med i og løber over to runder her i 2024, og så man kan danne sit hold fuldstændig, som man vil.

Hvem kan deltage?
- Er du ny FS-springer, så har du her en mulighed for at udvikle dig i denne konkurrence!

- Er du mere erfaren, så har du her mulighed for at tage fat i nogle nye springere og lære fra dig!

Hvornår?
3-way cuppen holdes over tre måneder og af to omgange i 2024:
Første konkurrence: 1. marts - 31. maj 2024
Anden konkurrence: 7. maj - 31. august 2024

Hvordan opretter du et hold?
Alle kan oprette et hold på hjemmesiden www.Cloud-Arena.dk
Holdene er ikke fastlåste, så der er fri mulighed for at udskifte springere og kameramand mellem runderne, så du nemt kan deltage med de springere er tilgængelige på springpladsen, uden at de skal forpligte sig til alle runder, eller samme hold.

Holdene kan forbedre deres score og runder helt frem til slutdatoen på konkurrencen, og holdene må gerne indsende flere videoer fra samme runde.

Cloud-Arena
På hjemmesiden www.cloud-arena.dk kan du finde mere info om:
- regler og holdoprettelse
- scoreboard og videomateriale fra andre hold

I 3-way cuppen kan alle vinde lækre præmier, uanset niveau. Præmievinderne findes blandt andet ved lodtrækning imellem de indsendte runder.

3-way Cuppen's facebookside
Du kan følge med i 3-Way Cuppen i facebookbegivenheden:
https://www.facebook.com/events/1071504410721991?ref=newsfeed

Hvem trækker i snorene bag 3-Way Cuppen?
Bag 3-way cuppen står Silas Hedegaard og Jonas Haller fra Østjyllands Faldskærmsklub. 3-way cuppen er støttet af DFU's Fællesskabspulje.

Søg støtte i Fællesskabspuljen
Her kan du læse mere om DFU støttemuligheder