Vinden udfordrede afviklingen af præcisions DM
Der var ellers lagt op til en spændende konkurrence, da i alt 32 springere havde valgt at konkurrere om DM-titlerne i klassisk præcision og speed præcision.
Springerne var opsatte på at "skubbe" Pernille Lykke af den danske præcisionstrone, da det er lykkedes Pernille at vinde 3 af de de seneste 4 års danske mesterskaber.
Seneste 4 års danske mestre i klassisk præcision.
2013 - Pernille Lykke
2014 - Ermin Dedic
2015 - Pernille Lykke
2016 - Pernille Lykke
Desværre viste det sig, at vejrguderne, nogen vil sige igen, ikke valgte at støtte op om afviklingen hos Varde Faldskærmsklub og det lykkedes desværre kun at få afviklet 2 runder om lørdagen.
Dette betød at det kun var Speed Præc. der søndag kunne kåre en vinder, hvilket er grundet lidt andre regler i forhold til vindgrænser.
Jonas Frandsen blev søndag kåret som dansk mester med ialt 29m, 2. pladsen gik til Bjarne Gyldenlund med 31m og på en delt 3. plads kom Kenneth Thomsen og Søren Jensen med 44m.
Der arbejdets benhårdt i præcisionsmiljøet på at finde en alternativ lejlighed for afviklingen af DM i klassisk præcision.
Der skal lyde en stor tak til Varde Faldskærmsklub for et super hyggeligt arrangement.