2 . søndag i advent: Canopy Formation-gruppen går efter ny rekord

DFU's 2. adventshilsen er fra Canopy Formation (skærmformations-flyvning) som i 2023 kunne ses på himlen i Danmark med en 7-mands formation i Odense ved DFU’s 60 års jubilæum. Til næste år planlægger gruppen, der har genoplivet den flotte disciplin, at slå Danmarksrekorden i største formation, fortæller Martin McAir, der sammen med Carsten Cooper-Jensen og Pasi Pirttikoski står bag.

- Vi er nu oppe på 10 kvalificerede springere og bliver flere i løbet af foråret. Til sommer er der planer om at tage til Sverige for at øve en storformation og basic skills.

 

Kan man være med?
- Ja, hvis man har fået sit udtjek inden Sverige, kan man fra starten træne med på campen i Sverige. Har man ikke nået det, er der kapacitet til at tage nogle stykker med uden erfaring og give dem udtjek – og måske lidt erfaring oveni. Vi har allerede to OFC-springere, som vil prøve kræfter med CF.
- Der vil være udvælgelseskriterier ift. rekorddeltagelse, men giver man den gas fra foråret, så er der chance for at være med i rekorden.


Foto: 1984-rekorden.

 

1984-rekorden

Den senest registrerede Danmarksrekord på en 8-mandsformation er tilbage fra 1984. Den blev faktisk udført i november 1983 på Ny Hagested Flyveplads, men først officielt registreret d. 20. marts 1984.

 

8-mands-formationen med 1 point blev dengang sat af:

Sten Bernth (FF66)

Ivan Hansen (SFH)

Karsten Morits Hansen (FKF)

Kim Jespersen (FKF)

Ellis W. Larsen (SFH)

Horst Jørgen Nørgård (SFH)

Jens Ole Rasmussen (KFK)

Niels Brusgård  Sørensen (FKF)

 

 

 

Fotos: Skærmformation ved campen i Portugal i foråret 2023

 

Danmark skal på CF-kortet

Målet i 2024 for CF-gruppen er at slå den gamle danske rekord ved at lave den største skærmformation i form af en diamantformation med mindst 9 personer, fortæller Martin:

 

- Ud fra den udvikling, som Canopy Formation-disciplinen har gennemgået de seneste år herhjemme, er vi nu der, hvor det er realistisk at gennemføre en dansk rekord med officiel bedømmelse.

- Med denne rekord i hus vil Danmark som CF-nation komme på kortet for alvor. Det vil tiltrække flere CF-springere både nationalt og internationalt. Samtidig vil der også kunne opnås en større goodwill (fx i form af støtte fra forskellige coaches) til vores egne internationale/åbne stævner.

- I CF-verdenen er det afgørende for udvikling af danske springeres skills og sikkerhed, at der trænes til større camps i udlandet og/eller at man deltager aktivt i camps og andre CF-træningsaktiviteter herhjemme. Særligt, når det gælder større formationer.

 

Vil du følge med i CF-aktiviteterne, kan du følge facebook-gruppen: Canopy Formation (CF/CRW) i Danmark

 

Fra skærmformation ved DFU's 60 års jubilæums Boogie i Odense.

 

Læs om Canopy Formation campen i Portugal 2023.

Læs om Canopy Formation campen i Sverige i 2023.